Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Kærste

Hej jeg er en pige på 10
Jeg har en kærste
Men jeg er også forelsket i en anden

Pige, 10 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 10 år.

Godt du skriver herind, når kærligheden bliver svær.

Jeg kan læse, at du har en kæreste, men at du også er forelsket i en anden. Forelskelse kan både være dejlig og forvirrende. Ud fra hvad dit brev, lyder det som om, at den mest er forvirrende lige nu. Derfor vil jeg prøve at hjælpe dig, så godt jeg kan.

Forelskelse er en underlig størrelse og det er ikke altid noget man kan styre. Du bestemmer jo ikke selv hvem du bliver forelsket i. Ligesom du heller ikke bestemmer, hvem der bliver forelsket i dig.

Der findes ikke nogen tænd/sluk knap for forelskelse. Det betyder også, at man sagtens kan være forelsket i to samtidig. Faktisk tror jeg, at det er noget mange mennesker oplever på et tidspunkt. På den måde er du ikke alene med din oplevelse.

For nogen er det ikke noget problem at have flere kærester på en gang. Specielt når man er ung.
Men de fleste ønsker nok ikke at dele deres kæreste med andre. Mon også det er sådan for din kæreste?

I så fald er det måske en god idé, at du prøver at mærke efter om du helst vil fortsætte med at være kærester med din kæreste – eller om du hellere vil undersøge din nye forelskelse.

Jeg kan desværre ikke give dig svaret på, om du skal gøre det ene eller det andet. Det er nok kun dig selv som kan mærke efter og med tiden vide det med sikkerhed.

Måske kan du give dig selv lidt tid til at mærke efter, hvad det mon er som gør dig forelsket i din kæreste? Og hvad der gør, at du er forelsket i den anden? Måske kan du mærke, at det er nogle helt forskellige ting du har forelsket dig i.

Det kan fx være at den ene får dig til at føle dig tryg og godt tilpas. Mens den anden virker mega sej og sjov. Så kan det være en god idé at mærke efter om du mest har lyst til en kæreste som gør dig tryg eller en kæreste som får dig til at grine. Giver det mon mening?

Måske tager det noget tid før du finder frem til, hvad der er det rigtig for dig. Og selv når du finder frem til det, kan det være at det stadig tager lidt tid før forelskelsen til den anden forsvinder. Det er helt okay.

Jeg tænker dog, at det er vigtigt ikke at blive vred på dig selv over, at du har tabt dit hjerte til to drenge på samme tid. Som sagt er kærlighed noget vi ikke altid kan styre.

Måske kunne det være rart for dig, at skrive nogle af dine tanker og følelser ned i en slags dagbog? Nogle gange kan det lette hjertet, at komme ud med de ting der fylder. Det kan også være, at du har en god veninde som du kan tale med om din tvivl.

Jeg håber du kan bruge mit svar, ellers er du meget velkommen på 116 111 – vi vil altid gerne hjælpe dig!

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat