Kære pige på 10 år,
Tak for dit brev. Du er supermodig og sej, synes jeg! Du har haft modet til at skrive herind og fortælle om de ting, dine forældre gør ved dig. Og jeg vil rigtig gerne hjælpe dig så godt, som jeg overhovedet kan.
Du skriver i dit brev, at dine forældre slår dig, råber og skriger dig ind i hovedet og truer dig. Det lyder rigtig voldsomt. Og jeg kan forestille mig, at det både gør dig bange og ked af det – har jeg mon ret i det?
Jeg bliver bekymret for dig, for det er slet ikke i orden. Selvfølgelig kan du ikke mere og selvfølgelig er det svært at vide, hvad du skal gøre. Men hvor er det godt, at du alligevel skriver til os, når du mærker, at du har brug for hjælp.
Her på BørneTelefonen taler vi med andre børn, der oplever nogle af de samme ting derhjemme. Nogle fortæller, at de kan komme til at tro, det er deres skyld, når mor eller far bliver sure. Har du mon også haft det sådan?
Hvis du kender det, så vil jeg bare sige, at det aldrig er din skyld. Mange børn tænker, at de kunne have gjort noget anderledes – men det er ikke dit ansvar, hvordan dine forældre opfører sig. Det ansvar ligger hos din mor og far.
Når man ikke føler sig tryg derhjemme, er det nemlig vigtigt, at nogen hjælper.
Du har nemlig ret til at blive behandlet ordentligt derhjemme. Du har ret til hverken at blive slået, råbt af eller truet. Derfor skal du heller ikke stå med alt det her alene mere – der er altid voksne, der har ansvar for at hjælpe dig.
Nogle børn fortæller os, deres forældre har sagt, at de ikke må fortælle noget til andre. Jeg ved ikke, om det også er sådan for dig – men hvis det er, så giver det rigtig god mening, hvis det også er svært at sige højt.
Det gør det ekstra modigt, at du har skrevet herind. Det, du har gjort nu, er første skridt mod at få hjælp.
Måske føles det tryggest at starte her på BørneTelefonen – hvor du kan være anonym. Det kan være lettere og tryggere, at ingen ved, hvem man er. Men hvis du skal have den hjælp, du har brug for, skal der være en voksen, som ved, hvem du er. Det kan vi måske kigge lidt på sammen?
Har du mon en sød lærer i skolen, du kunne have lyst til at fortælle lidt om, hvad der sker derhjemme? Læreren kan nemlig kontakte kommunen, så I kan få noget hjælp derhjemme.
Vi har nogle videoer og råd, der måske kan hjælpe dig til at sige det højt. Tag et kig på dem, hvis du har lyst.
Du kan også ringe til os og høre om det, der hedder en bisidder. En bisidder er en voksen fra BørneTelefonen, der kan hjælpe dig med at kontakte kommunen, så kommunen kan hjælpe dig og dine forældre.
Måske kan du kigge på videoerne her. Her kan du nemlig få meget mere viden om kommunen og dine rettigheder.
Hvis du beslutter, at du vil have en bisidder, så har vi brug for at vide, hvem du er. Men du bestemmer selv, hvornår du er klar til at fortælle, hvem du er. Fortæller du os, hvem du er, så skal vi fortælle det til din kommune, så vi kan sikre os, at du får hjælp.
Men alt det kan du tale meget mere om med bisidderen. Du kan læse mere her.
Du er altid velkommen til at skrive eller ringe til os på 116111. Vi har altid åbent og der sidder søde voksne klar til at lytte, trøste og hjælpe.
Kæmpe kram fra BørneTelefonen
