Hvordan har du det i din familie?

Det er ikke altid nemt at være en familie. Bliver du tit uvenner med dine søskende? Føler du dig uretfærdigt behandlet af dine forældre? Test dine forældre, få viden om dine rettigheder og hjælp til problemer med søskende.

få råd

Hvordan har du det i din familie?

5 gode råd om familier

Føler du dig utryg derhjemme?

Alle børn og unge har ret til at føle sig trygge derhjemme. Det er dine forældres ansvar. Det står i loven.

Hvis du føler dig utryg derhjemme, er det vigtigt, du taler med nogen om det fx din lærer, en vens forældre eller BørneTelefonen. De voksne kan hjælpe dig med det, du har brug for.

Du kan fx sige:

”Jeg synes det er svært derhjemme. Jeg vil gerne tale med dig om det”

Føler du ikke, du passer ind i familien?

Det kan være, du føler dig anderledes end din familie? Eller måske du føler dig udenfor?

Det kan være en god idé at tale med sine forældre eller søskende om det. Det er vigtigt, at de voksne derhjemme lytter til, hvordan du har det.

Du kan også prøve at foreslå nogle ting, I kan lave sammen, som du godt kan lide. Det kan hjælpe at have nogle fælles oplevelser eller interesser. Måske I kan se en fodboldkamp sammen eller tage en tur i biografen.

Er din familie pinlig?

Rigtig mange børn og unge føler en gang imellem at deres familie er pinlig. Det er ikke en rar følelse. Det forstår vi godt.

Måske din familie slet ikke tænker over, at du kan blive flov over dem. Derfor kan det hjælpe at tale sammen om det. Du kan fx sige ”Jeg synes ikke det var så sjovt, og jeg blev faktisk lidt pinlig. Det ville være rart, hvis du vil tænke over det næste gang ”

Nogle gange kan det også hjælpe at tale med sine venner om det. De føler helt sikkert også, at deres familie er pinlig en gang i mellem.

Føles din familie anderledes?

Det er helt almindeligt sammenligne og føle sig anderledes. Måske føles din familie anderledes end dine venners familier?

Det behøver ikke være en skidt ting at være anderledes. Tit så kan man lære fra hinanden. Der er nemlig ikke én rigtig måde at være på.

Du kan prøve at tale med dine venner om, hvordan du har det med at føle dig anderledes. Det kan være, de slet ikke tænker sådan over det. Du kan også få hjælp af din lærer eller en anden voksen til at tale om det.

Er dine forældre skilt?

Hvis dine forældre er skilt, har du stadig de samme rettigheder. Begge dine forældre skal sørge for, at du har det godt derhjemme.

Hvis de er uenige om, hvor du skal bo, har du ret til at sige din mening. Er du over 10 år, har du også initiativret. Det betyder, at du kan få Familieretshuset til at indkalde dine forældre til en samtale, så du kan blive hørt.

Har dine forældre fået nye kærester, er det stadig kun dine forældre, der må bestemme over dig. Det er vigtigt, at dine forældre stadig passer på dig og sørger for, at du har det godt derhjemme.

Få flere gode råd og hjælp til skilsmisse her!

få råd

søskende konflikter

er dine forældre skilt?

Er du nervøs for, om dine forældre skal skilles? Eller er de blevet skilt?

Vi ved at det kan give mange forskellige følelser. Nogle er sure og kede af det, og andre kan være lettede.

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også prøve en quiz eller se videoer med andre børn og unge, der har skilte forældre.

quiz

Hvad er en bisidder?

En bisidder kan hjælpe dig med dine problemer derhjemme. Prøv quizzen og find ud af, om det er noget for dig.

quiz

hvad må forældre?

Få gode råd til, hvad du kan gøre, hvis du bliver utryg derhjemme.
Når du er klar, er det vigtigt, du også taler med en voksen om det.

Kram en bamse / kæledyr

For nogle børn hjælper det at kramme en bamse eller sit kæledyr.

En bamse og et dyr kan holde på alle hemmeligheder. Derfor kan det være rart og trygt, at fortælle dem om sine følelser.

hjælp os med at blive endnu bedre

Du er stadig helt anonym

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat