tegning af en dame og en pige på vej op til en kommunal bygning
tegning af en dame og en pige på vej op til en kommunal bygning

til møde med

til møde med

kommunen

kommunen

afsnit 1
hvem er kommunen?

Hvem er kommunen? Afsnit 1

Kommunen skal hjælpe, hvis du har det svært, eller noget er svært derhjemme. Men hvem er kommunen? Og hvorfor skal de hjælpe? Det svarer Inge på i videoen.

afsnit 2
hvem taler man med?

Hvem taler man med? Afsnit 2

I kommunen får du din egen rådgiver. Det er en voksen, der taler med dig om, hvordan du har det, så de kan hjælpe dig. I videoen forklarer Inge, hvor det sker og hvad I kan tale om.

afsnit 3
hvorfor blander kommunen sig?

Hvorfor blander kommunen sig? Afsnit 3

Det står i loven, at voksne skal hjælpe, hvis et barn har det svært. Derfor skal de kontakte kommunen, hvis de er bekymrede. Det hedder en underretning. Du kan også selv bede om hjælp. Se hvordan her.

afsnit 4
Hvordan bestemmer kommunen, hvad der sker?

Hvordan bestemmer kommunen, hvad der skal ske? Afsnit 4

Kommunen skal altid tale med dig om, hvad du har brug for. De taler også med andre voksne, du kender. Hvordan det sker, kan du se her.

afsnit 5
hvad kan kommunen bestemme?

Hvad kan kommunen bestemme? Afsnit 5

Du kan få hjælp på mange måder. Uanset hvad kommunen bestemmer, skal de altid spørge dig, hvordan du har det med det. Se hvad de kan bestemme her.

afsnit 6
hvad sker der bagefter?

Hvad sker der bagefter? Afsnit 6

Din rådgiver skal sørge for, at hjælpen sker hurtigst muligt. Rådgiveren skal også holde øje med, om hjælpen virker. Her kan du se hvordan.

Spørgsmål og svar om kommunen

Grafik af en tænkebobbel med spørgsmål i
Hvordan kontakter jeg kommunen? 

På DinSide finder du kontaktinfo, rådgivning og andre hjælpetilbud til børn og unge i din kommune. 

Alle kommuner tilbyder åben, anonym rådgivning for børn og unge. Du har ret til at være i et hjem, hvor der er tryghed, og til at blive passet godt på. Hvis du er udsat for fx psykisk eller fysisk vold eller anden form for omsorgssvigt eller generelt oplever, at du mistrives, så kan du få hjælp i din kommune. 

Du kan kontakte din kommune og fortælle om din situation og spørge, hvordan du kan få hjælp eller du kan ringe til Børnetelefonen og HØRT på 116111, så hjælper vi dig. 

Hvis du selv ringer til kommunen kan du for eksempel sige: “Hej, jeg er et barn, som har det svært derhjemme. Jeg vil gerne tale med en, som arbejder med børn.” 

Kan kommunen hjælpe mig med at flytte hjemmefra? 

Ja, kommunen kan hjælpe, hvis du ikke har det godt eller føler dig tryg derhjemme. Som udgangspunkt kan du ikke selv bestemme om du vil flytte hjemmefra, før du er fyldt 18 år. Det er dine forældre, der har ansvaret for at du føler dig tryg og har det, du har brug for, der hvor du bor. 

Men du har ret til at blive hørt og inddraget. Derfor er det også vigtigt, at du fortæller hvordan du har det og deler, hvad du tænker vil være en god løsning for dig.  

Hvis du gerne vil flytte, kan det ske, hvis dine forældre er enige, og de fortsat kan og vil forsørge dig. Der er dog undtagelser. I situationer, hvor det ikke er det bedste at blive boende hjemme, kan kommunen træde ind og hjælpe med at finde en anden løsning, hvis det vurderes at være bedst for dig. 

Uanset din situation har du altid ret til at blive hørt. Og vigtigst af alt: der skal tages hensyn til din tryghed og trivsel. Det har kommunen pligt til at hjælpe dig med.  

Voksne fra BørneTelefonen (bisiddere) kan også tage med dig til møder med kommunen og hjælpe dig med, hvilke muligheder du har. Du kan læse mere her.  

Kan kommunen bestemme, at jeg skal flytte hjemmefra? 

Ja, kommunen kan nogle gange beslutte, at et barn eller en ung skal bo et andet sted end hjemme. Det gør de, hvis de mener, at det vil være det bedste og tryggeste for barnet eller den unge. 

Det kan for eksempel være hos en plejefamilie eller på et opholdssted. 

Jeg kan godt forstå, hvis tanken om det føles stor eller måske lidt skræmmende. Det er nemlig en meget vigtig beslutning. Kommunens opgave er at finde den løsning, som giver dig mest mulig omsorg, støtte og tryghed. 

Hvis du er i tvivl om noget, eller gerne vil vide mere om, hvad der skal ske, kan du altid bede om at tale med din børne- og ungerådgiver. Det er vigtigt, at de hører, hvad du tænker og oplever. 

Du har ret til at fortælle om dine ønsker, tanker og erfaringer, så de kan blive taget med i overvejelserne. Det står også i Barnets Lov.  

Hvis du skal til møde i kommunen, har du også ret til at have en bisidder med. En bisidder er en voksen, der er på barnets side og hjælper dig med at blive hørt. Bisiddere kan fx hjælpe dig med at forstå din sag, tage med til møder i kommunen eller Familieretshuset, sikre at du får sagt det der er vigtigt og at dine rettigheder bliver overholdt. 

Du kan læse mere her, hvis du vil høre hvordan en bisidder fra BørneTelefonen kan hjælpe dig.  

Jeg vil ikke bo derhjemme, hvad kan jeg gøre?

Du har ret til tryghed og omsorg. Hvis du ikke har det godt derhjemme, er det vigtigt, at du siger det til nogen. Det kan være dine forældre, en lærer eller en anden, du har tillid til. Du skal ikke gå med det alene.

Dine forældre har ansvar for at lytte til dig og tage dig alvorligt, og hvis det ikke fungerer, kan kommunen hjælpe.

Du kan også få en bisidder med til møder – en person, der er der kun for dig. De kan hjælpe med at forklare, hvad der bliver sagt, og støtte dig i at få sagt det, der er vigtigt for dig, hvis det er svært selv.

Kan kommunen bestemme om jeg skal bo hos min mor eller far eller skal have delt bopæl? 

Du har ret til at fortælle, hvad du tænker om, hvor du gerne vil bo, eller hvor meget tid du gerne vil være hos hver af dine forældre. De voksne skal lytte til dig og tage det, du siger, alvorligt. 

Det kan føles rigtig svært, hvis det virker, som om du skal vælge mellem dine forældre. Mange børn synes, det er et stort dilemma. Men det er vigtigt, at du ved, at det ikke er dig, der skal træffe beslutningen.  

De voksne har ansvaret for at finde den løsning, der er bedst for dig. 

Hvis du er fyldt 10 år, har du noget, der hedder initiativret. Det betyder, at du selv kan bede om, at Familieretshuset ser på din sag igen. Du kan for eksempel bede om, at dine forældre bliver inviteret til et møde, hvor du kan fortælle, hvordan du har det med den ordning, der er lavet. 

Du behøver ikke gøre det alene. En bisidder kan hjælpe dig med at kontakte Familieretshuset, være med til møder og støtte dig, så du får sagt det, der er vigtigt for dig. Du kan læse mere her

Hvornår må jeg kontakte min sagsbehandler? 

Hvis der er noget, du gerne vil tale om, kan du selv kontakte din børne- og ungerådgiver   

og bede om et møde. Det kan godt føles svært eller lidt nervøst at tage det første skridt. Men du behøver ikke vide præcis, hvad du vil sige. Det vigtigste er, at du fortæller, hvordan du har det. 

Det er modigt at række ud, og du behøver ikke have alle svarene på forhånd. Det vigtigste er, at du fortæller, hvordan du har det.  

Hvis du synes, det er svært at kontakte din rådgiver alene, kan vi hjælpe dig. På BørneTelefonen kan vi tale med dig om, hvad du gerne vil sige, og vi kan hjælpe dig med at komme i kontakt med din rådgiver. 

Hvad gør kommunen, hvis jeg ikke trives i min plejefamilie eller på mit opholdssted? 

Hvis du ikke har det godt der, hvor du bor, er det vigtigt, at du fortæller det til din børne- og ungerådgiver eller en anden voksen, du kender og som er god at tale med. 

Hvis du føler dig utryg, ensom eller ikke trives, hos din plejefamilie er det vigtigt, at du siger det højt.  

Din børne- og ungerådgiver skal tale med dig om, hvordan du har det, og sammen med dig undersøge, hvad der ikke fungerer, og hvad der kan gøre det bedre. Du har ret til at blive hørt, og de voksne skal tage dine oplevelser alvorligt. 

Hvis du synes, det er svært at fortælle det til din rådgiver, kan du altid tale med os på BørneTelefonen. Vi kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad du gerne vil sige, og vi kan også hjælpe dig med at få kontakt til de voksne, der kan hjælpe dig videre. 

Du har ret til at bo et sted, hvor du føler dig tryg og trives.

Kan kommunen hjælpe mig med bolig?

Ja, i nogle situationer kan kommunen hjælpe med bolig eller andre løsninger.  

Hvilken hjælp der er mulighed for afhænger både af din alder og situation.  

Kommunen skal altid se på, hvad der er bedst for dig, så du ikke står alene med bekymringer om, hvor du skal bo.  

Det er kommunens opgave at passe på dig og finde den løsning, der giver dig mest omsorg og tryghed. 

Alle kommuner tilbyder åben, anonym rådgivning for børn og unge. Du har ret til at være i et hjem, hvor der er tryghed, og til at blive passet godt på. Hvis du er udsat for fx psykisk eller fysisk vold eller anden form for omsorgssvigt eller generelt oplever, at du mistrives, så kan du få hjælp i din kommune. 

På DinSide finder du kontaktinfo, rådgivning og andre hjælpetilbud til børn og unge i din kommune. 

Kan jeg få hjælp til møder med kommunen?

Ja det kan du. Du kan fx få hjælp fra en bisidder, som kan støtte dig før, under og efter møder med kommunen.  

Det kan gøre det lettere at få sagt det, du gerne vil, og det kan være rart at have en voksen ved sin side, som er der for dig.  

Her kan du læse mere om, hvad bisidderne kan hjælpe dig med, og hvordan du kommer i kontakt med en bisidder fra Børns Vilkår.

Vil du haveen bisidder?

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det hedder en bisidder.

Bisidderen kan også tage kontakt til kommunen eller Familieretshuset for dig.

Det er helt gratis at få en bisidder.

Vil du havefat i kommunen?

Du kan selv tage kontakt til kommunen på deres side for børn og unge. Den hedder DinSide.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen, til at kontakte kommunen for dig.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat