Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min mor er utro

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Hvor er det godt, du skriver ind. Det er en rigtig svær situation, du står i, og jeg kan godt forstå, at du både er forvirret og mega frustreret over, hvad du skal gøre. Jeg vil meget gerne forsøge at give dig nogle idéer.

Først vil jeg sige til dig, at ægteskab og eventuelt utroskab er en sag mellem dine forældre. Det er derfor også deres ansvar. Du har ikke pligt til at skulle fortælle nogen om, at du har set din mor skrive med manden, som hun har været utro med.

Jeg kan godt forstå, at du ikke vil gøre din far ked af det. Måske tænker du også, at du svigter din far, hvis du ikke siger det til ham? Det synes jeg ikke, at du gør.

Det lyder til, at du allerede er blevet involveret i din mors tidligere utroskab, og at det har påvirket hele familien. Derfor kan jeg også godt forstå, hvis du er bange for, at I skal gennem sådan en periode igen.

Nu har du set, at din mor er begyndt at skrive med manden igen. Jeg bliver lidt nysgerrig på, om du har set indholdet af beskederne, eller om du blot ved, at de skriver sammen? Måske handler deres beskeder ikke om utroskab? Der kan måske være andre forklaringer?

Mit råd vil være, at du i første omgang fortæller din mor, at du har opdaget, at hun skriver med manden igen. Fortælle hende at det gør dig rigtig ked af det og forvirret. Så vil det være hendes ansvar at fortælle din far omkring det. Men det er vigtigt, at du får det sagt, for du skal ikke gå at bære på den hemmelighed alene.

Hvis du er bange for, hvordan din mor reagerer, når du fortæller hende det, kan du måske sige til hende, at du gerne vil tale med hende alene, og hvor I har god tid. Du kan evt. starte med at sige til hende, at du egentlig ikke ønsker at blive involveret i deres ægteskab, men at du har fundet ud af, at hun skriver med manden igen, og det påvirker dig meget og gør dig bange for, hvad der skal ske med hende og din far.

En anden mulighed er at skrive et brev til din mor. Det ved jeg fra andre unge, at det kan være en god hjælp til at få taget hul på en svær samtale. Vi har på BørneTelefonens hjemmeside lavet en guide til, hvordan du kan bygge et brev op. Du kan få hjælp her.

Du kan også vise din mor dit brev, du har skrevet herind – og mit svar.

Jeg tænker også på, om der er andre, der kender til din mors tidligere utroskab? Har du nogle ældre søskende, du kan tale med om det? Eller måske har du en veninde, en moster eller faster, som du har tillid til, og hvor du kan åbne op omkring dine tanker. Det er nemlig vigtigt, at du ikke går med det alene.

Her til sidst vil jeg lige fastslå, at hvis din far og mor vælger at gå fra hinanden, så er det på ingen måde din skyld. Hvis de går hvert til sit, så er det deres valg, truffet på baggrund af de beslutninger de selv har taget.

Hvis du har brug for flere råd er du altid velkommen til at kontakte os igen. Du kan få fat på os på BørneTelefonen på 116 111 eller via sms og chat.

Så har vi muligheden for at lytte til dine tanker og sammen komme på flere ideer, som du kan bruge.

Kærlig hilsen

Børnetelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat