Hej 15 årige pige.
Jeg kan godt forstå at du er mega forvirret over dine forældres opførsel. Og jeg kan godt forstå, at du har brug for et råd. Derfor er det klogt af dig, at skrive herind.
Dine forældre sender modsætningsfyldte signaler til dig. De vil ikke have at du sidder alene derhjemme. Men de vil heller ikke have at du er afsted og er sammen med dine venner.
Jeg vil sige starte med at sige til dig, at du har ret til at have venner og føle dig glad.
Jeg kan godt forstå, at du bliver ked af det og måske sur, når de så ringer og siger, at du skal komme hjem med det samme. Det må være frygteligt irriterende og måske også lidt pinligt overfor de andre. Kan jeg have ret i det?
At være 15 år er i sig selv en udfordrende overgangstid, hvor du er ved at finde din egen identitet og uafhængighed.
Jeg vil gerne tilføje, at det er vigtigt at forstå, at det, du oplever med dine forældre, er en del af en bredere dynamik mellem forældre og teenagere, som vi tit hører om her på BørneTelefonen.
Nogle forældre er meget bekymrede over, hvad deres teenager kan komme ud for, når de er på egen “boldgade”. Det er normalt, at forældre kan være bekymrede og ønsker at beskytte deres børn, men samtidig er det også vigtigt, at de lytter til dig og de giver dig plads til at udvikle dig og stifte venskaber.
Til gengæld er der også forældre, som næsten er ligeglade med, hvad deres store barn laver, når de er væk hjemmefra. Det aller bedste er, at man finder noget midt imellem og snakker sammen om, hvad man laver, hvor man er henne og hvem man er sammen med.
Kan det mon være fordi, at I ikke taler så meget sammen derhjemme?
Har du prøvet, at fortælle dine forældre, hvor vigtige dine venner er for dig? Nogle forældre kan have lidt svært ved at acceptere, at deres barn er blevet teenager og synes at vennerne er vigtigere end de selv er.
Måske dine forældre kan møde dine venner?
Det virker som om dine forældre prøver at holde på dig eller tænker du, at de er bange og utryg ved, hvad du mon laver, når du er ude?
Hvis det er det sidste, tænker jeg at et godt råd vil være, at de møder nogle af dine venner, hvis de ikke kender dem i forvejen. Inviter nogle af dem hjem til dig på værelset, så din mor eller far kan hilse på dem. Ofte synes de unge, at det er helt cool at hilse på forældre.
Efterskole
De har valgt, at du næste år skal på efterskole, – hvad jeg synes lyder helt fantastisk og håber, at du også er begejstret for. Og derfor er det også vigtigt for dig, at du bliver klædt på til at være hjemmefra og være sammen med forskellige mennesker.
Du skal “klædes på” til at stå på egne ben. Det tænker jeg, at du måske kan forklare dem. Måske kan I sidde ned som en familie og prøve at tale ærligt om jeres forventninger og bekymringer. Hvad tænker du om det?
Hvis dine forældre har svært ved at lytte til dig, kan du få hjælp her Film: Hvordan fortæller man noget svært?
De fleste familier slår gnister, når børnene er ved at blive voksne
Husk på, at når du er 15 år, er du ved at løsrive dig fra dine forældre og i gang med at blive selvstændig. Og så opstår der almindeligvis uenigheder og sure miner.
Det er bare vigtigt at alle parter efterfølgende kan snakke sammen, evt. sige undskyld og tilgive hinanden.
Man kan godt se sådanne konflikter som en træning i at tale sammen, have en dialog og argumentere for dine holdninger.
Det lyder måske ikke helt som om, at dine forældre er verdensmestre i kommunikation. Men de øver sig måske også. Giver det mening?
Hvis du føler, at samtaler med dine forældre bliver for svære, må du altid bede om hjælp.
Det kan være i jeres omgangskreds eller måske hos en ven eller bekendt.
Når både mor og far er sammen og enige, kan man nemlig nemt føle sig ret alene. Derfor er det også vigtigt, at du har nogen at støtte dig op af!
Du må også altid ringe eller skrive herind igen. Der er jo meget vi ikke ved, for vi har kun dit brev. En rådgiver, der kan stille spørgsmål vil måske også kunne hjælpe dig med andre råd.
Husk: Det her er også din tid!
Du skriver også, at du ikke ved hvad dine forældre forventer af dig. Det kan jeg godt forstå, er rigtig svært at leve med. Men lad mig først spørge dig:
- Hvad har du selv har at ønsker og drømme?
- Hvad vil du gerne opnå her i dit 9. skoleår? Og hvad drømmer du om mht. efterskolen næste år?
- Har du tænkt på om efterskolen skal have en bestemt “linje” som du måske er god til eller er interesseret i?
Når du har tænkt over nogle af disse spørgsmål, tænker jeg, at du skal forsøge at høre dine forældre, hvad de tænker? Hvilke forventninger de har til dig og din fremtid?
Grunden til at du først skal tænke spørgsmålene igennem er, at det er dit liv, men at dine forældre gerne må have forventninger til dig.
De skal blot være realistiske og en del af dine egne drømme. Jeg håber, at du forstå hvad jeg mener.
Jeg håber, at du kan tage en god snak med dine forældre. Måske skal du lægge ud med at tale med den ene af dem først.
Forsøg at lave nogle klare aftaler omkring, hvor meget du er sammen med dine venner, evt. i weekenderne. Hvem du er sammen med og hvor I er henne. Hvad tid du skal være hjemme osv. Måske vil dette gøre, at de giver dig lidt mere “snor”.
Måske I kan aftale, at de får besked, hvis det planlagte bliver ændret, så der også er plads til at gøre noget spontant.
Jeg håber, at du har kræfter og mod til at tage snakken med dine forældre. Men jeg kan godt forstå, hvis du synes at det er svært. Dog vil det vise dem, at du er på vej til at blive selvstædig, og klar til at være sammen med vennerne og overholde jeres fælles aftaler.
Selvom I måske ikke altid er enige, så håber og tror jeg på, at I med tiden og med en åben og respektfuld kommunikation, vil finde fælles grund og forståelse. Stol på dig selv, dine evner og din styrke og fortsæt med at søge støtte, når du har brug for det.
Jeg ønsker dig al held og lykke.
Kærlig hilsen BørneTelefonen.
