Kære 15 årig
Tusind tak for dit brev. Hvor er det godt, du har valgt at skrive til BørneTelefonen, når du føler dig forvirret og ked af det.
Det lyder så trygt, at du elsker din mor og du ved, at hun prøver at hjælpe dig.
Det med, at hun klæber sig op af dig og hele tiden kommer ind på dit værelse lyder til, at hun har meget brug for at tjekke, om du er ok. Det lyder til at din mor er meget omsorgsfuld og bekymret for dig.
Jeg kan forestille mig, at det kan føles som alt for meget for dig, også selv om det er i bedste mening, at din mor gør det.
At din mor kommer ind viser en omsorg for, om du er ok, men det kan desværre også at blive alt for meget. For du har jo også bare brug for bare at være dig, som andre 15 årige også har brug for. Altså følelsen af at mangle plads til at være dig uden din mor tæt på. Er det mon noget, du kan genkende?
Det er helt naturligt, at du har den trang til at være dig selv. Som 15 årig har man tit behov for at kunne lukke sin dør uden at blive forstyrret. Det at du mærker denne trang kaldes for integritet. Det er en kæmpe styrke at kunne mærke det, du gør, når noget bliver for meget eller for lidt. Den følelse hjælper dig til at kunne passe på dig selv, fordi den viser, når du har brug for at sige til og fra. Mon det giver mening for dig?
Det lyder til, at din mor har brug for hjælp til helt at forstå dit behov og hvordan hun bedre kan give dig plads og på den måde hjælpe dig
Det lyder så fint, at det går lettere hos din far. Det viser, at du godt kan have det anderledes og ikke hele tiden føle dig ked af det. Måske har dig og din far fundet en form, hvor du ikke føler det samme, som hos din mor.
Jeg kan forestille mig, at det kan føles svært for dig skulle fortælle din mor. Måske er du bekymret for, at gøre hende ked af det. Måske kan det hjælpe dig at tænke, at din mor gør det for at passe på dig, men at hun bare ikke helt ved, hvordan hun bedst gør det. Det kan du hjælpe hende med, ved at fortælle det til hende.
Måske kan I får en snak om, hvad du har brug for hun gør og ikke gør. Måske kan I endda tage en snak sammen alle tre altså både dig, og dine forældre sammen. En snak om hvad, der virker hos din far og som du også har brug for hos din mor.
Ved at få mere plads til at være dig vil dine forældre også vise, at de tror på, at du kan klare selv at sige til, når du har brug for dem. Hvordan mon det lyder for dig?
Det kan også være det føles for svært at tale med dine forældre om det. Hvis det er det, kan du komme i tanke om en anden, som du føler tryghed til og som du føler lytter til dig. Måske en bedsteforældre, en venindes mor, en lærer. Bare en voksen som du tror vil kunne være der for dig.
Hvis ikke du kan komme i tanke om nogen, at tale med om det, findes der noget, som hedder “Headspace”. Det er for unge 12-25 årige. Det er både anonymt og gratis. Du kan både ringe, maile eller sms med dem. Der er ikke noget, der hverken er for stort eller småt. I Headspace kan du tale om alt. De er klar til at lytte og tale om det, som du ønsker. Her er et link: Headspace
Du kan også altid ringe, sms eller chatte med os på BørneTelefonen på 116112. Vi har åbent hele døgnet og vil altid gøre vores bedste for at hjælpe dig på vej.
Med dit brev til os viser du, at du rækker ud efter hjælp. Det er så sejt gjort af dig. Det kræver både styrke og mod. Det er præcis det der skal til, så du kan få det bedre.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
