Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Bange for mig selv

Hej derude.

Mit problem er ret usædvanligt, da jeg ikke føler, nogen tænker det samme som jeg. Jeg føler intet. INTET.

Hvis en eller anden sagde til mig “min morfar døde igår af kræft”, kan jeg finde på at reagere på en fake-sympatisk måde, hvor jeg ikke mener, det jeg siger, men bare tænker på det vedkommendes bedste. Har oplevet flere gange, hvor jeg bare begyndte med at få et grineflip. Det er ikke det sindssyge ved det.

Når jeg siger, at jeg ikke føler noget, så mener jeg det. Kedsomheden rammer mig virkelig sjældent, og når det gøre det, så kan jeg få tanken, om at såre en eller anden tilfældig voldeligt, som endda kan volde sig til noget virkelig alvorligt (død). Det lyder virkelig kynisk og sort, men det er virkelig sådan, jeg føler.

Jeg hører også, at folk tit siger til mig, at jeg ingen grænser har. Og det er jeg fuldstændig enig i, for jeg er virkelig ligeglad.

Jeg ved godt, at det virkelig er en dyster og skræmmende tankegang, men jeg ville gerne hurtigst muligt væk fra det, inden jeg gøre noget alvorligt ved en eller anden.

Mit spørgsmål:
Hvad burde jeg at gøre?

Vh
En psykopatisk dreng…

Dreng, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 16 år.

Mange tak for dit meget ærlige brev, hvor du får sat en masse ord på, hvordan det er at være dig i øjeblikket. Hvor er det godt, at du har fundet modet frem og skrevet ind til os, så vi kan hjælpe dig lidt videre i retning af at få det bedre.

Som jeg læser dit brev, og særligt måden du afslutter det på, så tænker jeg, at du er nervøs for om du er, hvad du selv skriver, psykopatisk.

Om du er det, kan jeg ikke svare dig på, det skal der andre fagfolk (læger, psykiatere og psykologer) til at vurdere. Men, alene det at du er opmærksom på, at du tænker og reagerer anderledes end, hvad du mener er almindeligt (normalt?) for andre, får mig til at tænke, at der er noget andet på færde.

Du skriver ikke så meget om, hvordan du ellers har det. Derfor får jeg lyst til at spørge lidt ind til, hvad der mon er årsagen til, at du har svært ved at føle noget? Mon du har været igennem en masse svære periode i dit liv? Har du oplevet store svigt? Der kan nemlig være mange årsager til, at man i perioder har svært ved at føle noget.

Flere af de unge jeg rådgiver, har perioder som minder om det du beskriver – at de ikke føler noget. Derfor ved jeg, at der ofte ligger noget inde under; noget som man mere eller mindre bevidst lukker af overfor. Derfor spurgte jeg ind til det før.

Voldsomme oplevelser i den tidlige barndom, kan nemlig gøre, at man senere i livet, bliver ”kynisk” eller har svært ved at føle noget. Det kan være fordi man, er nødt til at beskytte sig selv mod lignende oplevelser. Derfor kommer man til at lukke af, for at passe på sig selv. Er det mon noget du kan genkende?

Men det kan også være, at du ikke kan genkende svigt og svære vilkår. Andre ting kan være på spil for dig. Men uanset hvad, så har du brug for hjælp. Det må være så anstrengende at gå og være bange for, at man kommer til at skade andre mennesker – og dermed sig selv. Jeg kan også fornemme på dig, at du gerne vil have, at det bliver anderledes. Så du ikke skal bruge kræfter på at bekymre dig – eller spekulere, når andre kalder dig ‘grænseløs’ og andre ting. Har jeg ret?

Fra mange af de unge jeg rådgiver, ved jeg, at det er muligt at få det bedre. Det kræver vilje, hårdt arbejde og et kæmpe mod og styrke. Egenskaber du har vist du besidder ved at skrive til os på BørneTelefonen. Godt gået! Det er første skrift på vejen du nu har taget til at få det godt igen.

Hvad kan du så gøre for at få det bedre?

I første omgang synes jeg du skal tage mod til dig endnu engang, og fortælle en voksen, hvordan du har det. Jeg ved, det ikke er så let som det er sagt. Så måske du kan starte med at skrive et brev eller vise dem det brev du har sendt til os sammen med vores svar? På den måde får den, du vil snakke med, en mulighed for at forberede sig lidt på, at det er noget alvorligt du vil snakke om.

Du skriver intet om dine forældre, og det får mig til at tænke på, om du helst vil holde dem uden for? Ofte opfordrer jeg børn og unge til at tale med deres forældre, fordi det ofte er dem, der kender den uge bedst. Men det er jo ikke sikkert du har lyst eller mulighed for det.

Hvis det er sådan, kan jeg forestille mig det vil være godt for dig at tale med en anden voksen – f-eks. en af dine lærere. Fordelen ved lærere er, at de er uddannede til at hjælpe unge mennesker, der som dig har det svært. Måske kan din lærer også hjælpe med at kontakte til din læge. Jeg nævner din læge, fordi det er din læge, der kan vurdere, om du skal tale med en psykolog eller psykiater. Din læge har tavshedspligt overfor fx dine forældre og kan henvise dig til f.eks. en psykolog.

Mange kommuner tilbyder også gratis psykologhjælp til unge mellem 15 og 25 år. Om din kommune er blandt dem, kan du læse om her.

Du kan også kontakte Headspace, der tilbyder gratis og anonym rådgivning til unge ml. 12 og 25 år.

Og så er du naturligvis altid velkommen til at ringe ind til os på BørneTelefonen på telefonnnummer 116 111 og tale med en af vores rådgivere. På den måde kan du få sat lidt flere ord på, hvordan du har det, og rådgiveren kan hjælpe dig med, at søge mere hjælp.

Hvad du vælger at gøre, er helt op til dig. Men, jeg synes i hvert fald det er vigtigt, at du få gjort noget ved, hvordan du har det. For sådan som du beskriver det, kan jeg blive en smule bekymret for, at du på et tidspunkt kommer til at handle på dine tanker om at skade et andet menneske. Og det tror jeg også, du selv gerne vil undgå.

Så find modet og din indre styrke frem igen og tag kontakt til en voksen, der kan hjælpe dig i gang med at få det godt.

Med de ord vil jeg ønske dig alt det bedste fremover.

Mange kærlige hilsner

BørneTelefonen

Få flere gode råd, hvis du oplever Vold i familien

Vold er altid ulovligt, så hvis du oplever vold i familien, er det rigtig vigtigt, at du får hjælp. Hvis din mor eller far slår eller taler nedladende til dig, så er det aldrig din skyld! Det er altid de voksnes ansvar, at du føler dig tryg.

Vold kan ske på forskellige måder. Nogle oplever, at deres forældre er voldelige overfor hinanden. Det kan også være, at volden går ud over dig eller dine søskende.

Vold i hjemmet kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold er, hvis man fx bliver sparket, slået, rusket eller nevet. Psykisk vold er, hvis man fx bliver ignoreret, ydmyget, truet eller talt nedladende til.

Her på siden kan du få nogle råd til, hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever vold derhjemme. Du kan se en video om vold i familien, læse om rettigheder, få hjælp til at skrive et brev eller læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Vold Andre der hjælper

din kommune – din Indgang

Rådgivning og andre hjælptilbud for børn og unge.
Læs mere

Bryd Tavsheden

Til dig, der er udsat for vold i familien eller i et kæresteforhold (13-24 år)
Læs mere

Ud af voldens skygge

Rådgivning og behandlingstilbud til voldsramte kvinder og børn (over 18 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat