Brev

venskaber

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 15 år,

Tusind tak for dit brev.
Det er bare helt naturligt at have behov for at have en god ven eller en god veninde. Jeg kan godt forstå, at du søger en god ven eller veninde.

Gad vide, hvad en god ven er for dig? Nogle har for eksempel brug for, at man har faste aftaler, andre at man skal kunne ringe, når man har brug for det, og nogle har brug for noget andet. Men alle har brug for andre mennesker, der følger med i ens liv og er der, når man har brug for det.

Det lyder først og fremmest rigtig godt, at du har en rigtig veninde i din klasse. Det er bare godt at høre, at du har hende, og at hun kan gøre dig glad, når de andre virker ligeglade. Men det er ikke tilstrækkeligt for dig, ellers havde du ikke skrevet her ind.

Du skriver, at du har prøvet at gå til en fritidsaktivitet, og det lyder jo bare som en rigtig god måde at møde nye mennesker på. Hvad prøvede du mon at gå til? Kunne du prøve noget andet? Ville det være en ide at begynde til noget med din veninde fra klassen? Det kan nogle gange gøre det lettere at møde nye mennesker.

Nogle gange kan man føle, at andre bare er ligeglade med en, og det er ikke rart. Men kunne det også være, at de ikke kender dig godt nok, og at du kan give dem en sidste chance for at lære dig bedre at kende..? Der er mange på din alder, som begynder at føle, at dem fra ens klasse ikke betyder så meget, og at man har lyst til at møde nogle andre mennesker. Det er også omkring den alder, at man afslutter folkeskolen og begynder at uddanne sig videre. Så måske du også er begyndt at gøre dig tanker om gymnasiet, 10. klasse eller efterskole..? Måske det kan give mulighed for at danne nye venskaber. Hvad tænker du mon om det?

Men i mellemtiden tænker jeg også, at det er vigtigt, at det bliver til at holde ud for dig at være i klassen. Så måske er det her, der skal nogle voksne på banen? Jeg ved, det kan være svært at skulle snakke med lærerne om, men jeg vil gerne bare give dig det som en mulighed, du kan overveje... For hvis der er sådan en kultur i din klasse, hvor nogen kan føle, at de andre er ligeglade, så kunne det godt tyde på, at der skal arbejdes med klassens fællesskab og måden at være overfor hinanden på. Vil du kunne snakke med en af dine lærere om, hvordan du oplever det i klassen? Måske har de også en fornemmelse af, at noget ikke helt fungerer i klassen? Og måske har de ideer til, hvad der kan gøres, hvis de får at vide, at det er sådan, du har det... Jeg ved, det har hjulpet andre, at der blev sat fokus på fællesskab i klassen, og det kræver lærernes fokus og indsats. Måske vil du overveje det..?

Jeg håber, at du kan bruge noget af det jeg har skrevet. Jeg ville ønske, at det var lettere at danne nye venskaber, men det er noget, som tager tid og nogle gange sker, når man mindst venter det.

Jeg vil ønske dig rigtig meget held og lykke i din søgen.

Du er altid velkommen til at ringe eller sms’e til BørneTelefonen på telefonnummer 116111 eller chatte med en rådgiver på UngeChatten her på siden.

Kærlige hilsener

BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat