Hemmeligheder og
Hej børnetelefonen,
jeg er en pige på 15 år der går rundt og er MEGET forvirret. I starten af skoleåret kom en af mine tætte klassekammerater hen til mig og fortalte mig om hendes flirt, med en af drengene fra klassen. De havde haft en ting sammen i længere tid, men havde valgt at holde det hemmeligt og mødtes derfor tit oppe på skolen hvor de kyssede og hyggede sig i hinandens selskab…
Jeg har aldrig fortalt hendes hemmelighed til en anden, men det var den her dreng hun så, kommet til ved et uheld. Han havde fortalt det til en af hans bedstevenner, og på en eller anden måde var det kommet videre til en af de andre drenge fra klassen – så jeg har i længere tid gået og troet, at det var: de to der havde flirten kørende, den anden dreng og jeg som var de eneste der kendte til det her.
Da jeg for en uge siden var nede i byen med en anden pige fra klassen sagde hun at hun havde en hemmelighed, og at jeg måtte love ikke at sige det til nogen. Selvfølgelig gik jeg med til at høre hemmeligheden, så længe jeg ikke fortalte det videre. Det viser sig så at den anden dreng i klassen der kendte til flirten, har fortalt det videre til hende her pigen som jeg var i byen med, og han har desuden også fortalt hende, at den dreng der har flirtet med min veninde, ikke ser hende som hans førsteprioritet, tvært i mod.
Han har haft kig på en fra vores årgang som han har haft noget ”kørende med” samtidig med hende min veninde! Så egentlig har han bare udnyttet hende. Men hende pigen fra årgangen er også min veninde, dog ikke lige så god en veninde som hende der bliver udnyttet. Men eftersom jeg trænger til at komme ud med noget af alt det her, og jeg kender alle involverede er det svært og jeg kan ikke se hvad jeg skal gøre, men jeg er klar over at jeg er nødt tl at gøre noget!
Skal jeg fortælle det til min veninde som er blevet udnyttet, at hendes flirt ikke ser hende som hans førsteprioritet og at han har udnyttet hende?
Skal jeg gå til ham drengen der har fortalt det videre og betro mig til ham?
Skal jeg trodse min veninde og tage kontakt til hendes ”flirt” og fortælle ham hvordan jeg har det med den her situation?
Burde jeg vente og se hvad der sker?
Skulle jeg fortælle hende min veninde som jeg var i byen med at jeg faktisk har kendt til flirten lige fra start af og afsløre min udnyttede venindes hemmlighed, som egentlig ikke er så hemmelig mere?
Er der andet jeg kan gøre?
HJÆLP!