Kære pige, Tak for dit brev! Jeg er glad for, at du har skrevet til vores brevkasse, for det lyder som om, at du er i en rigtig ubehagelig situation i forhold til din ven, som truer dig. Når jeg læser dit brev, tænker jeg først og fremmest, at det, din ven gør, er ulovligt: Det er ulovligt at true andre på livet i Danmark, og det virker umiddelbart som om, at det er dét, din ven sommetider gør? Hvis han truer dig, er det vigtigt, at hans trusler bliver stoppet – og det er noget, politiet kan hjælpe med. Jeg synes, det lyder meget voldsomt, at du er blevet truet med en kniv, og jeg kan godt forstå, hvis du går rundt og føler dig rigtig bange og utryg. Derfor kan jeg også godt forstå, at dit spørgsmål går på, hvem du mon kan snakke med. Som skrevet vil du kunne tale med politiet. Hvis fyren, som truer dig, ikke kun er en bekendt, men faktisk også en ven, kan jeg godt forstå, hvis du synes, det er svært, at skulle melde ham til politiet. Alligevel synes jeg, at det lyder som en meget alvorlig situation, du er i, og det lyder som om, at din ven har brug for hjælp. Måske har han svært ved at styre sit temperament? Måske bliver han let jaloux? Måske har han store humørsvingninger uden forklaring? Måske har han en psykisk sygdom? Uanset hvad der får ham til at true, kan det faktisk være for hans eget bedste, at han bliver meldt til politiet. Hvis han ikke får hjælp, kan han måske en dag komme til at ende med at gøre alvor af en af sine trusler – måske er du ikke den eneste, han truer? Du fortæller, at det er som om, at din ven har to personligheder. Når du nævner det, så kommer jeg til at tænke på om han måske kunne have en psykisk sygdom. Du efterspørger et sted, som vores, som du kan kontakte. Der findes et sted, som hedder Psykiatrifonden. De har en telefonrådgivning, hvor man kan få rådgivning omkring psykiske sygdomme, og de ved også rigtig meget om, hvordan man kan have det, hvis man f.eks. er pårørende (ven, familie) til et menneske med en psykisk sygdom. Her er et link til Psykiatrifonden: http://www.psykiatrifonden.dk/det-goer-vi/telefonraadgivningen.aspxNu skriver du ikke noget om, hvor gammel din ven er, men måske er han omkring din alder? Jeg tænker derfor på, at der også kunne være den mulighed, at du kontakter hans kommune. Der er en afdeling i kommunen, som skal hjælpe børn og unge, som har det svært. Når din ven kan finde på at true med en kniv, så lyder det bestemt til at han har det svært og har brug for hjælp. En rådgiver på BørneTelefonen vil meget gerne hjælpe dig med at finde frem til drengens kommune. Vi kan også kontakte kommunen og videregive en bekymring for din ven, men så skal du fortæller os, hvem han er. Du behøver faktisk ikke fortælle os, hvem du er.Så jeg tænker, at der er flere veje for dig at gå. Den ene er, at kontakte politiet (fordi det han gør, er ulovligt og skal stoppes). Den anden er, at kontakte kommunens børn og unge afdeling (fordi de skal hjælpe børn og unge, som har det svært). BørneTelefonen kan kontakte kommunen for dig, hvis du ikke kan lide det. Den tredje er, at du kan kontakte Psykiatrifonden (fordi de kan give dig anonym rådgivning om psykiske sygdomme). Lige gyldig hvilken vej du går, så tænker jeg, at du påtager dig et stort ansvar for din ven. Det er rigtig stort af dig, men måske kan det også være for stort et ansvar at være alene med i din alder. Ved de voksne omkring jer mon, hvordan han har det – og at han kan blive så truende. Du skriver, at du ikke vil inddrage dine forældre. Det kan du jo have dine grunde til, men kunne der så være andre voksne? Måske én, som også kender din ven? Kunne det være en lærer, eller en skolepsykolog - andre? Hvad med din vens familie? Ved de, at han kan finde på at true andre på livet? Kan de hjælpe ham?Måske kan det være en hjælp for dig at vise en voksen dette brev sammen med mit svar? På den måde kan den voksne hurtigt læse, hvad det hele går ud på, og så kan I snakke om det ud fra brevet? Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig. Det lyder nemlig som en svær og utryg situation, som både du og din ven er i lige nu. Pas rigtig godt på dig selv! Kærlig hilsen BørneBrevkassen