Hej med dig.
Tak fordi du skriver ind til os, det er sejt.
Du spørger om det er forkert at fortælle sine venner, at de ikke giver nok opmærksomhed. Jeg forestiller mig, at det må kræve rigtig meget styrke og mod at sige højt, men hvis man tør (ligesom dig) så kan det måske blive begyndelsen på et dybere og mere ærligt venskab.
Efter du har fortalt det til din veninde, er du også blevet bekymret for om din veninde føler sig tvunget, men du er også i tvivl om det er dig, der har tillidsproblemer.
Somme tider fortæller andre, at de frygter de har delt for meget eller måske at deres venner nu ser dem på en helt forkert måde, fordi de fortalte, hvordan de havde det. Måske du også har det sådan?
Jeg kan ikke fortælle dig, hvordan din veninde har det. Det ved kun din veninde. Men jeg tror de fleste oplever at blive i tvivl når de har delt deres inderste følelser. Det er sårbart at være så ærlig og jeg kan godt forstå, at du har brug for at mærke om hun faktisk forstår din intention. Derfor tænker jeg også, at det kunne være en god idé at tage en snak med hende igen.
Du kan måske fortælle hende, at du faktisk er blevet helt usikker og i tvivl om hun nu føler sig tvunget. Hvad tænker du mon om det?
Det er slet ikke sikkert, at din veninde har tænkt på det sådan. Jeg kan også forstille mig, at hun måske er blevet glad for at vide, hvordan du faktisk har det. Selvom vi selv kan synes at vi er meget tydelige, så er det ikke altid let for andre at se, hvordan det går. Derfor kan det også være rigtig rart, når andre tør at være ærlige.
Måske du også kender det fra dig selv? Du kan prøve at tænke tilbage… Måske har du også tidligere mærket, at en ven eller en i familien ikke virkede helt ok. Men personen sagde ikke noget og så er det rigtig svært at være en god ven. Måske du kender det?
Hvis du tænker sådan, så vil din ærlighed måske også hjælpe andre med at være en god ven for dig. Ligesom du vil kunne vise dem, at det er helt okay at sige de ting, der er svære højt. Hvad tænker du mon om det?
Du spørger også om du burde tale med de andre, og det synes jeg bestemt du skal, hvis du har mod på det. Det jeg vil råde dig til, er at skrive dine tanker ned evt. på din telefon, og hvis det ikke føles rigtigt og du hellere vil snakke med dem face to face så synes jeg, du kunne prøve at invitere dem hjem til dig, lav noget hygge og se en god film og få snakket.
Når tiden så er inde, ville jeg prøve at sige til vennerne, der er noget jeg gerne vil sige til jer. Jeg kan godt forstå, at det kan føles skræmmende, hvis du har svært ved at tro på at de gerne vil lytte. Men igen vil det måske hjælpe at huske på, at hvis de ikke ved det, eller ikke er opmærksom på det, kan de heller ikke blive bedre til at lytte.
Jeg håber, at du nu har fået mere mod på at tale med dine venner. Det lyder som om, at du gør dig så mange gode tanker om jeres venskab og du har allerede stillet dig helt frem og sagt det højt. Lige nu føles det utrygt og usikkert, men jeg tror på at det kan blive begyndelsen på en rigtig god udvikling både for dig og dine venskaber.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
