Brev

Psykisk dårligt

Hej
Hvad skal jeg gøre hvis jeg bliver kørt psykisk ned af en af mine veninde og hun holder heller ikke på hemmeligheder. Så hun kører mig psykisk ned her for tiden og jeg sover heller ikke så meget om natten fordi jeg har det psykisk dårligt hele tiden😭
(Hvad skal jeg gøre?)

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

Tak for dit brev. Jeg kan høre, at din veninde har gjort og sagt ting, som gør at du får det psykisk dårligt. Det kan jeg virkelig godt forstå er svært at være i.

Her på BørneTelefonen snakker jeg med andre børn og unge, som oplever at deres veninde/ven kan sige eller gøre ting, som gør en ked af det. Det fortæller jeg dig, fordi det kan være rart at vide, at man ikke er den eneste der, bliver i tvivl om, hvad man mon kan gøre.

Det er selvfølgelig ikke okay, at din veninde gør, at du får det så dårligt. Jeg tænkte på, om du mon har snakket med din veninde, om hvordan hun fik dig til at føle? Måske er din veninde ikke klar over, at hun har gjort dig så ked af det? Kan det mon være tilfældet?

Jeg tænker også, at du måske skal overveje, om du har lyst til at kæmpe for jeres venskab. Du kan tænke på om hun ellers har været en god veninde? Om hun støtter dig? Om hun tager initiativ til at ses? eller andre ting som er vigtige for dig i et venskab. Hvad er mon en god veninde for dig?

Du kan også læse andre gode råd om venskaber på BørneTelefonens hjemmeside: Er I uvenner?

Hvis du finder frem til, at du gerne vil tale med din veninde, kan du jo overveje, hvornår det er et godt tidspunkt. Vælg gerne et tidspunkt, hvor der er god tid til at snakke. På den måde, har I god tid til at tale om, hvad der skete, og hvad det fik dig – og hende – til at føle.

Det er desuden også en god måde, at vise sin veninde, at man gerne vil arbejde på at få venskabet til at blive bedre. Kan du følge mig?

Det kan også være, at du finder frem til, at hun ikke er en god veninde for dig lige nu? Så tænker jeg, at du kan overveje, at søge nogle nye venskaber. Måske kan du få lidt inspiration fra BørneTelefonens 4 råd om venskaber:

  • Prøv at vær åben, positiv og ikke for kræsen.
  • Vær dig selv og tro på dig selv.
  • Tag kontakt til folk.
  • Prøv at vis interesse for andre ved fx at være åben overfor deres musiksmag eller interesser.

Ved at søge nye venskaber, eller bruge tid på nogle af dine andre venner, kan du måske få lidt afstand til din veninde. Også hvis det bare er for en stund. Hvad tænker du mon om den mulighed?

I dit brev spørger du, hvad du skal gøre. Måske har mit svar her kunne give dig en refleksion på det. Helt grundlæggende handler det om, at du skal mærke efter, hvad der er vigtigt for dig. Måske er det at arbejde på at gøre venskabet bedre? Måske er det at lægge en smule afstand til din veninde?

Det er ikke noget jeg andre kan bestemme, men noget du må mærke efter. Jeg tror på, at du kan!

Husk at du altid er meget velkommen til at ringe eller skrive ind til BørneTelefonen på 116111, hvis du skulle få brug for det. Så ser vi på, hvordan vi ellers kan hjælpe.

Kærlige hilsner fra BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat