vægt og mad
Hej Jeg har i længere tid været undervægtig. Det er en konstatering fra både min læge og sundhedsplejersken på min skole. Derfor blev jeg for en måned siden sat på denne “fedekur”.
Jeg har ikke anorexi, bulimi eller en anden slags spiseforstyrrelse. Jeg taber mig bare meget ved at jeg dyrker sport. På en helt normal hverdag, løb jeg 2 gange om dagen, en morgentur på 3-5 km og en aftentur på omk.7 km. Jeg rider også til daglig, og nogle dage om ugen går jeg til fitness med mine veninder.
Da jeg startede på denne kur, tog min læge, i samarbejde med mine forældre, alt mit idrætstøj og mine løbesko fra mig; og jeg måtte kun cykle i skole og hjem igen og ride. Nu er jeg nået op på en vægt, hvor jeg har fået lov til maks. at løbe 1,5 km hver dag. Men jeg kan mærke på mig selv, at trangen til at løbe længere er et sted i baghovedet.
Jeg vil rigtig gerne af med den trang. Jeg har prøvet at snakke med mine veninder om det og min tvillingesøster. Men ingen af dem kan forstå mig.