Jeg er for tyk.
Jeg er en fjortenårig pige. Jeg har altid været tilfreds med min vægt og min højde. Mine spisevaner har været normale i mange år. Men for 3 måneder siden begyndte jeg at tvivle på, om jeg overhovedet var tynd nok. Om jeg var for tyk.
Jeg er så bange hele tiden. Jeg har ikke turdet veje mig. Jeg siger til mine veninder at jeg vejer 40 kg. men jeg ved det faktisk ikke. Jeg tror at jeg vejer omkring 45, og jeg skammer mig vildt meget over det. Jeg skrev i aftes med en af mine søde venner, som sagde at jeg burde få professionel hjælp. Jeg håbede så at jeg kunne nå at skrive med en af jer. Men nu sender jeg er brev.
Jeg er bange for at jeg er begyndt at få anoreksi. Jeg hader at spise, jeg synes jeg ser tyk ud, jeg spiser højst 1000 kalorier hver dag og drikker mange liter vand. Jeg tør ikke spise for jeg er bange for at blive tyk. Vil I ikke nok hjælpe mig? Jeg vil ikke have professionel hjælp.. ikke endnu..