Kære pige på 12
Tak for dit brev. Først vil jeg sige, at det gør mig ondt at høre om din mormor. Hvor er det bare uretfærdigt, når folk vi elsker og som står os nær, bliver ramt af noget så forfærdeligt som kræft. Du skriver, at hun har været meget igennem, fx har haft kræft før. Det betyder nok også, at du og din familie i mange år har levet med usikkerheden omkring, hvordan det lige gik hende.
Nu ser verden desværre således ud, at hun ikke kan behandles yderligt, og det må være en hård besked at få. Og hvordan skal man så håndtere de tanker og den frygt som følger med? – ja, det er det du beder om råd til.
Som jeg ser det, skal du tale om det, og jeg håber, at du har mulighed for at tale med din familie om det. Jeg ved ikke hvordan din mor har taget beskeden, og om hun har overskud til at tale om det? Måske du kan tale med din far/evt. søskende/moster/faster..?
Nu ved jeg ikke, hvordan din mormor håndtere beskeden om, at hun ikke kan behandles. Men idet du har et meget tæt forhold til hende, tænker jeg at du måske kunne tale med hende om dine tanker? Måske det faktisk ville være rigtig godt for jer begge to, at få talt om tvivlen, usikkerheden og jeres gode forhold? Ofte hører man at det patienter ofte ønsker og har brug for, er at tale om det – så måske din mormor og dig har samme behov?
Jeg tænker også, at det vil være en rigtig god idé at du eller dine forældre, fortæller din lærer i skolen om situationen. Det vil give dig mulighed for at tale med din lærer, når dine tanker om din mormor fylder meget, og du evt. reagerer på det i skoletiden.
Måske der er nogen i din klasse/blandt dine venner, som har prøvet at stå i samme situation, som du kunne have gavn af at tale med? Det er også meget ofte en mulighed at tage kontakt til sundhedsplejersken på din skole. Hun er vant til at tale med børn og unge, om de svære ting man går i gennem i livet.
Jeg ved ikke, om disse råd kan hjælpe dig til at ”berolige” dig selv. Men jeg håber, at du ved at tale meget mere om det, med de mennesker som står dig nær, kan finde en måde at håndtere det på i dagligdagen.
Jeg håber selvfølgelig som dig, at din elskede mormor sidder med til bords til din konfirmation. Og jeg h
åber det bedste for dig og din familie.
Har du brug for at tale mere om din situation, er du altid velkommen til at skrive igen. Du kan også ringe til BørneTelefonen på 116 111, eller skrive til BørneChatten. Begge steder sidder der rådgivere klar til at tale med dig.
Bedste og håbefulde hilsner fra BørneBrevkassen
