psykisk syg far

Kære pige på 11 år

Jeg kan godt forstå, at du savner din far. Det må ikke være nemt for dig.

Har du mon talt med din mor om, hvad du går og tænker og føler? Det synes jeg, at du skal gøre.

Du kunne måske også skrive et brev til din far og fortælle ham, at du savner ham?

Du kunne fortælle ham om de gode minder, du har med ham, og du kunne fortælle ham, at du godt kunne tænke dig, at I kom tæt på hinanden igen.

Jeg tror, at det vil betyde meget for din far at få at vide, at du savner ham. Især fordi det lyder som om, at han også savner dig.

Nu ved jeg ikke, hvordan han har det nu; altså om han er i stand til at tage sig godt af dig.Men I kunne måske starte med at ses en eftermiddag, hvor I laver noget hyggeligt sammen. Det kunne du prøve at tale med din mor om.

Fortæl hende, at du savner din far, og at du har brug for at se ham.

Nogle gange kan voksne mennesker godt have en forestilling om, at det er bedst, at deres børn ikke rodes ind i voksenting.
Det kan de godt have ret i. Men nogle gange er det altså rigtig vigtigt, at de er åbne og ærlige.

Hvis ens forældre er gode til at fortælle om, hvad der sker, så kan det være nemmere at forstå, hvorfor tingene er, som de er.
Og det kan også gøre det nemmere at få talt om, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan lade sig gøre.

Hvis du synes, det er svært at få talt om det med din mor, så kan du måske vise hende vores breve, så hun ved, hvad du går og tænker over.

Du kan tale med din klasselærer eller en anden voksen på skolen eller i klubben. Så kan de hjælpe dig med at få talt med din mor.
Det kan også være én i familien.

I hvert fald er det vigtigt, at du får talt med nogen om det, så du ikke skal gå rundt og være ked af det helt alene.

Du er også velkommen til at ringe eller smse med BørneTelefonen på 116111

Kærlig hilsen
BørneTelefonen