Kære pige på 11 år
Du kan tro, jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at give dig nogle råd. Lige nu virker det som om, at tanken om død og sygdom fylder rigtig meget for dig. Det kan jeg godt forstå, når din familie er ramt af, at din far har været syg, og din mormor lige har fået kræft.
Jeg kan forestille mig, at det har været en svær oplevelse for jer alle, at din far fik et hjertetilfælde og kom på sygehuset. Jeg gætter på, du ikke har prøvet noget, der ligner før – og jeg ved, det kan være voldsomt at opleve alvorlig sygdom særligt for første gang.
Det ved jeg, fordi jeg tit taler med børn, som har sygdom tæt på i deres familie.
Mange børn fortæller mig, at det kan være super svært at have sygdom så tæt på. Pludselig kan man begynde at tænke på, at livet ikke er evigt, og vi alle skal dø.
Det kan plante sig en frygt i kroppen for, at alle skal dø, og vi ikke ved, hvornår vi dør. Nogle børn bliver bange for sygdomme, eller tanken om at den vi holder af, skal dø, kan komme til at fylde det hele ud. Sådanne tanker omkring liv og død kan komme, når vi har oplevet alvorlig sygdom. Måske du også har prøvet at få dem?
Jeg spørger, fordi du skal vide, at tankerne er meget normale og naturlige, når vi oplever sygdom. Men tanker og følelser er ikke virkelighed. Det kan være rart at tænke på. At du er bange for, at din far og mormor skal dø, betyder ikke, at de så kommer til at dø. Kan du mon sætte dig ind i den tankegang?
Tanker og følelser er på besøg hos os, og de rejser videre og væk på et tidspunkt. Men lige nu fylder de meget for dig. Og hvor er det sejt, at du allerede har prøvet at tale med dine familie om dine tanker. Du synes desværre ikke, at det hjælper så meget. Derfor tænker jeg, du kan prøve to forskellige andre ting;
Du kan prøve at tale med dem på en anden måde.
Du kan prøve at tale med en anden om det.
Jeg tror nemlig, det vil være godt, hvis du bliver ved med at tale med dine forældre – for så ved de, at du bliver ved med at have det svært. På den måde er de opmærksomme på at passe på dig og støtte dig.
Nu ved jeg ikke, hvordan I har talt om det indtil videre. Men måske du kunne fortælle dine forældre, at du har skrevet til BørneTelefonen. Du kan fortælle, du har skrevet til os, fordi tankerne om at mormor og far skal dø, de fylder det hele lige nu.
Du kan fortælle dine forældre, at du virkelig ønsker, tankerne skal forsvinde eller i det mindste blive færre og mindre. Jeg tror, det er vigtigt, de bliver ved med at vide, du har det skidt.
Som sagt så er der mange andre børn, der prøver, at deres forældre bliver syge. Det kan være rigtig rart at møde nogen, der har prøvet det samme. Tit kan ens venner have svært ved at sætte sig ind i det.
Derfor vil jeg gerne vise dig denne side: Når mor eller far bliver syg
Her fortæller andre børn om, hvor svært det kan føles med sygdom. Teksterne kan være lidt lange derinde, men du kan få dem læst højt ved at trykke på en lille afspiller.
Jeg vil også spørge dig, om du kunne have lyst til at ringe til os på 116111? Du er helt anonym, og det er helt gratis.
Det kan være rart at tale med en, man slet ikke kender. Bare lukke det hele ud og få et “pusterum” et øjeblik. Det håber jeg, du kunne have lyst til. Vi sidder klar og har åbent hele tiden.
Jeg håber, mine råd kan hjælpe dig bare en lille smule videre. Du virker som en meget tænksom og stærk pige, som føler stærke følelser lige nu.
Jeg sender dig et stort knus og de kærligste hilsener fra BørneTelefonen
