Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Skyder ri

Hej er en pige på 11 år og har hørt om det der skyder ri i fields

synes det var mega uhyggeligt og har også set nogen videoer på TikTok hvor jeg så har hørt skud og skrig så jeg ikke kunne lig og høre på.

Har sakt det til min mor men hun siger bare at det ikke sker igen og ikke kommer igen synes bare ikke det hjalp🙁

Hvad skal jeg så gøre?

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år

Hvor er det godt du skriver herind, når du kan mærke at bekymringer fylder for meget. Det lyder til, at du er meget påvirket af situationen i Fields. Det kan jeg godt forstå. For det er en voldsom situation.

Her på BørneTelefonen taler vi med andre børn og unge, som oplever svære tanker efter skyderiet i Fields. Det sker når vi bliver bange. Du er ikke alene.

Ofte kan det her med at tale om det der gør én bange, være en hjælp i sig selv. På den måde bliver man ikke ligeså alene om tankerne.

Det kan jeg høre, at du faktisk allerede har gjort med din mor. Det er en rigtig god ting. Selvom du ikke følte at samtalen med din mor hjalp første gang, er det vigtigt at du holder fast i, at du har brug for at dele de svære tanker – og at hun lytter.

Hvad tænker du mon om muligheden for at tale med hende igen? Du kan fx sige, “Jeg har brug for at vi sætter os og taler lidt mere om skyderiet i Fields. Jeg kan nemlig mærke, at det har gjort mig bange”.

Du kan også vise dem dit brev og mit svar, hvis det føles lidt lettere.

Du skal vide, at der heldigvis allerede er blevet anholdt en mand. Politiet tænker at det er ham, som skød i Fields. Vi ved ikke endnu, hvorfor han gjorde det. Men vi ved, at politiet kom med det samme, og de stadig er omkring Fields, fordi de stadig passer på alle børn og voksne.

På den måde er der en masse mennesker der arbejder for at Danmark er et trygt land at være barn og voksen i.

Her til sidst, skal du vide at medierne ofte viser alt det svære der foregår i samfundet. De viser ikke så tit alt det gode der også sker. Derfor kan man også let komme til at tro, at der kun sker dårlige ting. Der er ikke noget at sige til, at man så bliver bange. Måske kan du genkende den følelse fra dit eget liv?

I så fald kan det måske være en hjælp, hvis du tager en pause fra at se videoer på TikTok om skyderiet. Hvis der alligevel dukker nogle videoer op på TikTok om skyderiet, så tal med nogen om det. Du kan fx sige: “Der dukkede noget op på min computer/mobil, jeg synes ikke det var rart at se, kan vi lige tale om det?”.

Jeg håber meget, at mit svar kunne hjælpe. Husk at du også altid er velkommen til at ringe eller skrive ind til BørneTelefonen på 116 111, hvis du har brug for at dele tankerne med en voksen. Vi vil altid gerne lytte og hjælpe.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat