Har jeg skizofreni

Kære dreng på 15 Tak for dit brev. Jeg skal prøve så godt, jeg kan, at hjælpe dig med, at forstå, hvad det er, der måske sker i dit liv. Jeg skriver måske, fordi jeg ikke, ud fra det du skriver, kan være 100% sikker på, hvad det er, du oplever, ser og mærker. Jeg kan ikke fortælle dig om du er blevet skizofren, (for man kan ikke stille diagnoser gennem en brevkasse) men jeg kan fortælle dig, hvad jeg tænker, når jeg læser om dine oplevelser. Jeg kan godt forstå, at de her ting bekymrer dig, og det lyder også til at være rigtig ubehageligt for dig. Det at din mormor led af skizofreni behøver ikke at betyde, at du også har det, men man har fundet en række sårbarhedsgener for skizofreni, som forøger risikoen for sygdommen. (kilde: Netdoktor) Derfor tænker jeg også, at det vil være godt for dig at få talt med en læge om dine tanker, så han/ hun kan hjælpe dig med at få undersøgt, om du har ret i din bekymring... Du nævner, at du ikke har talt med dine forældre om det, men har du mon talt, med andre om det? Måske en af dine venner? Måske kunne det være rart at få gjort til en start..? Når jeg læser det, du skriver, så er der umiddelbart to ting, der falder mig ind. Det første jeg tænker på er, om du mon har taget eller tager nogen former for stoffer? Hvis du gør det, eller har gjort det, så kan dine tanker, paranoia og hallucinationer nemlig skyldes bivirkninger fra forskellige former for stof, fx hash, kokain, osv.  (Eftervirkningerne og bivirkningerne ved længere tids forbrug af fx hash, ecstasy, kokain og amfetamin, kan nemlig blandt andet være angst, dårlig søvn, hallucinationer og paranoia. Det underlige ved de stoffer er, at du godt kan føle, at du kan tåle dem i en periode, men så kan der pludselig komme reaktioner senere, også lang tid efter at du er stoppet med dit misbrug.) Hvis du tager eller har brugt stoffer, så vil jeg råde dig til at stoppe med det samme og kontakte sundhedsplejersken på din skole eller din læge. For det kan tænkes, at de kan hjælpe dig eller kender nogen, der kan. Hvis det er stof relaterede bivirkninger, du har og føler, så kræver det nemlig ofte professionel hjælp.  Det andet jeg tænker på er, hvordan dit liv mon former sig? Hvad laver du om dagen og i weekenderne? Har du mon mange venner? Føler du dig ensom? Jeg tænker som sagt, at det nok under alle omstændigheder, vil være godt, hvis du kunne tale med en person, som du har tillid til.  Det kunne, være din læge, en lærer på din skole, eller en fra din familie. Tag en snak om, hvordan du har det. Hvad der bekymrer dig. - Måske kunne du vise dit brev og mit svar, så behøver du ikke forklare så meget?  Husk også på, det er ikke et svaghedstegn, at bede andre om hjælp. Tværtimod så kræver det, at du har en god fornemmelse for, at reagere, når du er bekymret og fundet modet, til at spørge om hjælp. Hvis du ikke magter at kontakte nogen i din omgangskreds, så synes jeg, at det ville være rigtig godt, hvis du kunne starte med at ringe til en rådgiver på 116 111. Det er gratis og jeg tænker, at du ved en personlig anonym samtale, måske bedre kunne forklare, hvad det er, der bekymrer dig? Mange kærlige hilsner  BørneBrevkassen