Brev

Forældrer problemer og andrer

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15 år,

Sikke en historie. Det lyder som om, at du føler dig meget alene – næsten efterladt med dine tanker og kropslige reaktioner. Jeg kan godt forstå, at det er rigtig svært for dig. Hvor er det bare godt, at du har skrevet til os. Jeg vil meget gerne lytte og prøve at hjælpe dig herfra.

Som jeg forstår det, har du haft en del problemer med vejrtrækning og mad. Du fik en pommes frittes galt i halsen. Det lyder virkelig ubehageligt og også ret uhyggeligt. Jeg forestiller mig, at du må være blevet rigtig bange.

Når vi prøver at blive rigtig bange, kan frygten og bekymringerne sætte sig tankerne som en tung sten, der bare vokser og vokser. For mange kan stenen vokse sig så stor, at de konstant er bekymrede og tænker om noget nu er galt. Mange bliver meget opmærksomme på deres krops signaler, særligt hvis de bliver ved med at opleve vejrtrækningsproblemer, ondt i maven og så videre.

Det kan være nemt at google og researche diagnoser, for det kan være svært at lade være. De fleste vil jo gerne have en forklaring.

Derfor forstår jeg også godt, at du har haft brug for det. Men problemet er bare, at man ikke altid kan stole på det der står på nettet. Du kender måske godt til, at alle symptomer næsten altid peger på, at man har kræft – også selvom det måske bare var ondt i halsen?

Derfor er det også bedst at gå til dem, der ved noget om sygdom. Nemlig læger. Det lyder som om, at du har fuldstændig styr på det.

Jeg kan jo læse, at du har været hos flere specialister, men du ikke har følt dig hørt eller hjulpet. Det må også være en rigtig hård oplevelse, når man føler sig syg og er meget bekymret.

Du føler ikke, at din mor tror på dig. Hun siger, at det er noget du finder på. Hun siger mange ting, som du bliver rigtig ked af det. Det lyder som om, at du oplever at hun ikke forstår dig og lytter til dig. Det kan jeg virkelig godt forstå, at du bliver rigtig ked af.

Det må føles meget ensomt, fordi du på den måde ikke føler du kan få støtte og hjælp hos din familie eller læger. Jeg kan godt forstå, at det har gjort dig sur, men også givet nogle rigtig mørke tanker om selvmord. Det lyder dog også som om, at du har genfundet en vilje og styrke til at få det bedre. Det er simpelthen så sejt!

Det fortæller mig, at du er enormt stærkt. For det kræver styrke at blive ved med at opsøge hjælp og prøve ting, der kan gøre at man får det bedre. Særligt når man ikke føler dig hørt.

Når jeg læser dit brev, kan jeg også se, at din mor har været meget med i starten. I har været på hospitalet, til lægen og også ved akut en enkelt gang. Selvom I lige nu har det svært og du føler, at hun er ligeglad, så tænker jeg også, at det måske tyder på, at hun i hvert fald ikke har været ligeglad hele tiden. Men måske hun simpelthen ikke forstår, at det bliver ved med at fylde for dig og du stadig har brug for hende. Hvad tænker du mon om det?

Jeg får lyst til at fortælle dig, at det er din mors ansvar, at du har det godt og lytter til dig, når du har brug for hjælp. Det er sådan set også din fars ansvar. Det betyder ikke, at de skal være enige i alt, hvad du siger. Men det betyder, at de skal lytte til dine tanker og bekymringer, så du ikke føler du står med det hele selv.

Tror du godt, at dine forældre ved, hvor ked af det du er og at du har haft selvmordstanker? Det synes jeg er rigtig vigtigt, at du fortæller dem.

Jeg kan godt forstå, hvis det er svært. Særligt fordi du oplever, at de er ligeglade. Men forældre er ikke altid ligeglade – nogle gange ved de simpelthen bare ikke, hvad de skal gøre. Derfor har forældre også nogle gange brug for hjælp fra andre. Det kunne fx være en lærer eller pædagog, hvis du går i skole. Men det kan faktisk også være jeres egen læge eller kommunen.

Derfor kunne det også være en idé, at du selv opsøger andre, hvis du ikke føler dine forældre lytter. Måske du kan komme i tanke om én, som du tror ville kunne hjælpe dig og din familie?

At føle sig meget alene og have selvmordstanker er faktisk også noget, som en læge skal hjælpe én med. Derfor kan du også prøve at tage en snak med din læge, hvis du har mod på det? Det kunne også være en sundhedsplejerske på skolen, hvis du ikke helt føler du bliver taget alvorligt af din læge.

Du kan også tage kontakt til din kommune, hvis du har mod på det. Kommunen skal nemlig hjælpe børn og familier, der ikke har det godt. Kommunen skal lave det, der hedder en handleplan. Det vil sige en plan for, hvordan du kan få det bedre og få hjælp til de svære ting. Men også en plan for, hvordan din forældre kan vise dig, at de støtter dig.

Jeg kan ikke fortælle dig præcis, hvordan de vil hjælpe dig. Men jeg ved, at du har ret til at blive passet på og lyttet til, så du kan få det godt. Du har nemlig ret til at blive hørt og sige din mening.

Hvis du vil høre mere om, hvordan kommunen kan hjælpe dig, kan du også ringe til os på 116111. Så kan en rådgiver også fortælle dig om vores bisidderordning, hvor en voksen fra BørneTelefonen kan hjælpe dig og gå med dig til møder i kommunen.

Det kan også være, at det lyder for voldsomt for dig. Måske du stadig har mod på at tage snakken selv med dine forældre før noget andet. Hvis du har det sådan, kan denne video måske hjælpe dig. Det er en guide, der kan hjælpe dig til at få sagt de ting, der er svære.

Jeg ved godt, at jeg ikke har kunne give dig en løsning på det hele. På samme måde har jeg heller ikke kunne fortælle dig mere om sygdom og hvordan du kan få det bedre. Men jeg håber, at du sidder med en fornemmelse af at være hørt.

Du skal vide, at jeg ser dig for den styrke du har i dig. Der er ingen tvivl om, at det kan føles rigtig svært, når man står i det du står i. Men du er allerede så godt på vej til at få det bedre – også selvom det måske ikke altid føles sådan. Næste skridt er at få fortalt, hvor tunge tanker dine bekymringer skaber. På den måde håber – og tror jeg også på, at du vil opleve, at det kan blive bedre.

De kærligste hilsner BørneTelefonen

 

Få flere gode råd om Sygdom i familien

Har du en mor eller far, der er alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være rigtig hårdt og man kan få mange bekymringer for fremtiden. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene med sin frygt, men at man får talt med nogen om den.

Sygdom i familien kan både være fysisk og psykisk. Lige meget hvad, kan det gøre hverdagen svær. Fx kan det være at din mor eller far, ikke kan de samme ting længere og måske sygdommen sætter tanker i gang hos dig som: Bliver min mor rask igen? Hvordan fortæller jeg mine venner om min fars sygdom? Hvem kan jeg tale med mine tanker om?

Her på siden kan du få gode råd, du kan læse andre børns breve og BørneTelefonens svar, få hjælp til at bygge et brev eller prøve følelses-guiden.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Hør andre børns Historier

På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat