Kære pige på 12 år,
Tusind tak for dit brev. Hvor er det bare godt, at du skriver til brevkassen for at få hjælp.
Du spørger meget konkret, om du mon har OCD? Det er jo egentlig kun lægen, der kan give dig endelig besked omkring dette, men jeg kan godt forstå, at du har fået de tanker ud fra, hvad du beskriver. OCD kan jo komme til udtryk på mange måder. Det er en tilstand, der er karakteriseret ved tilbagevendende tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Nogle har kun tvangstanker, nogle kun tvangshandlinger, men ofte ser man en kombination – som man også kunne få et indtryk af i dit tilfælde. Det er ofte sådan, at man udfører tvangshandlingerne, som fx at banke på væggen eller trykke på stikkontakten 3 gange, for at forhindre et eller andet ubehageligt i at ske. Det vil ofte være noget som tvangstankerne fortæller mere om – og de kan både handle om dig selv, men også de mennesker, som du har omkring dig. Kan du mon genkende noget af det her?
Som jeg skrev, så er det jo egentlig kun lægen, der kan stille en endelig diagnose eller henvise dig et sted hen hvor, at de kan. Jeg kan godt forstå, at det ikke føles rart at have det sådan og, at det bekymrer dig, men du skal vide, at der er hjælp at hente – og behandlinger, der kan gøre, at både tvangshandlinger og tvangstanker enten helt forsvinder eller, at man får styr på dem, så de ikke fylder for meget i hverdagen. Der er rigtig mange, der som dig, går og tumler med de her ting. Man kan godt føle, at man er den eneste i hele verden, men det ved jeg, at du overhovedet ikke er. Det er faktisk mere normalt end man lige skulle tro – man kan jo være påvirket af tilstanden i mere eller mindre grad og ikke alle er lige så bevidste omkring det som dig. Det efterlader altså også mig med et indtryk af, at du er en rigtig fornuftig pige med stort indblik i dig selv – og det er helt sikkert egenskaber, som jeg er sikker på, at du kan bruge til at få styr på alt det her.
Du spørger, om du skal sige det til dine forældre – og det tænker jeg, vil være en rigtig god idé. Måske de allerede har lagt mærke til, at du går og gør de her ting – så måske det ikke vil komme som en overraskelse for dem? Under alle omstændigheder så er det altid en god idé at have sine forældre med på sidelinjen - så kunne de også tage med dig til lægen. Jeg ved godt, at det kan være svært at snakke med sine forældre om noget, som man synes, er svært. Du kunne overveje at skrive et brev til dem, hvor du forklare omkring det hele. Du har beskrevet din situation meget fint her i brevet til os, så du kunne måske også bare vise dem det og måske mit svar. Hvis du hellere vil tale med dem ansigt til ansigt, så tænker jeg, at en anden mulighed kunne være at sige til dem, at du har noget, som er svært for dig, som du gerne vil snakke med dem om – og så kunne I sammen finde en dag, hvor I i ro og mag kunne sætte jer ned og snakke det hele igennem. Kunne noget af det mon være en mulighed for dig?
Jeg har nu givet dig mine tanker omkring situation. Jeg håber, at du kan bruge dem til at komme videre. Jeg vil ønske dig rigtig meget held og lykke med det – og så skal du vide, at hvis du har brug for at snakke mere omkring det hele eller få flere råd, så er du altid velkommen til at ringe til os på Børnetelefonen på 116 111 eller kontakte os via Børnechatten eller SMS.
Mange kærlige hilsner
Børnetelefonen
