Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er jeg ved at blive sindssyg?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år, tak for dit brev med titlen "Er jeg ved at blive sindssyg?"

Jeg synes også, at det var en væmmelig drøm, du havde forleden. Den har åbenbart sat så dybe spor i dig, at du nu hører stemmen hele tiden, og nu kan du snart ikke klare den mere og vil gerne have hjælp til at få stemmen væk.

Jeg kan godt forstå, at du synes at stemmen er meget irriterende og generende. I drømmen siger stemmen mange negative ting om dig, og om at du er forladt af familie og venner, at du ikke har nogen selvtillid o.s.v. Det er svært for mig ud fra dit brev at se, om det stemmen siger, er noget du måske har oplevet på et eller andet tidspunkt?

Jeg kan forestille mig, at den stemme, du hører, kan være en eller anden tvangstanke, som du ikke kan slippe af med. Den slags tanker er noget, de fleste har oplevet i en periode, men du skriver, at du hører stemmen hele tiden, og derfor må det være meget generende for dig.

Det er ikke muligt at vurdere, om nogen har en psykisk lidelse ud fra et brev, men ud fra hvad du skriver i dit brev, tror jeg ikke, du er ved at blive sindssyg.

Når du er så generet af stemmen, synes jeg, at du skal snakke med din læge om det, og helst sammen med dine forældre, hvis det kan lade sig gøre? (Jeg tænker her, om de måske er ved at blive skilt, eller om det kun er noget, der foregik i drømmen?).

Det kan så være, at I kan finde ud af, hvad der evt. kan ligge bag denne ubehagelige stemme, altså om der en noget i dit liv /din situation, der evt. kan forklare det? Hvis der er en sundhedsplejerske på din skole, kunne du måske også tale med hende om det? Og selvfølgelig også tale om, hvordan du kan blive fri for stemmen...
Hvis du synes, det kan være svært at sige, så prit evt. dit brev til brevkassen ud og vis det til de voksne, det viser jo rigtig fint, hvordan du har har det!

Endelig har du også mulighed for at ringe til BørneTelefonen og snakke mere indgående med en rådgiver om, hvordan du har det lige nu, men ligesom jeg ikke kan stille en evt. diagnose, så kan de heller ikke det på BørneTelefonen....

Mange hilsner
BørneBrevkassen

Få flere gode råd om Sygdom i familien

Har du en mor eller far, der er alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være rigtig hårdt og man kan få mange bekymringer for fremtiden. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene med sin frygt, men at man får talt med nogen om den.

Sygdom i familien kan både være fysisk og psykisk. Lige meget hvad, kan det gøre hverdagen svær. Fx kan det være at din mor eller far, ikke kan de samme ting længere og måske sygdommen sætter tanker i gang hos dig som: Bliver min mor rask igen? Hvordan fortæller jeg mine venner om min fars sygdom? Hvem kan jeg tale med mine tanker om?

Her på siden kan du få gode råd, du kan læse andre børns breve og BørneTelefonens svar, få hjælp til at bygge et brev eller prøve følelses-guiden.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Hør andre børns Historier

På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat