At vide man skal dø ung…

Kære pige på 15 år,

Tusind tak for dit stærke og livsbekræftende brev! Der er slet ingen tvivl om, at det kræver uendeligt mange kræfter at skrive sådan et brev, som du har skrevet til os – og ikke mindst – at leve det liv, du har. Det liv som du skriver, har givet dig så meget kærlighed og glæde – sygdommen til trods.

Jeg er selvfølgelig rigtig ked af at høre om din sygdom, og jeg kan godt forstå, du kalder det en ‘lortesygdom’ – for det er det! Men jeg vil ikke gå meget mere ind i dén del, for som du skriver, så står det ikke til at ændre, og du fortæller heldigvis også, at du har masser af mennesker at tale med det om.

Jeg kan godt forstå, du stiller dig selv alle de her spørgsmål. Du skriver, at du går på gymnasiet, men uddyber ikke, om du egentlig er glad for det generelt. Derfor tænker jeg også, at når du stiller dig selv spørgsmålet om, hvad det egentlig nytter for dig at tage en gymnasial uddannelse og forhåbentlig stå med en studenterhue i hånden til sidst, så bør du måske i stedet spørge: Gør jeg det for min egen skyld? Fordi jeg har gode venner her, og nyder at tilbringe tid med dem? Gør det for andres skyld – for samfundets eller for mine forældres? Eller gør jeg det her, fordi jeg synes det giver mening at blive klogere og lære, så længe man lever?

Jeg tror, det er vigtigt for os alle at stoppe op i livet ind i mellem, og evaluerer tingene med sådanne spørgsmål. Men især for dig, der jo lever med en stor og aktuel bevidsthed om, at livet har en udløbsdato. Hvad ønsker du, at bruge livet på, mens det er her? Du har sikkert overvejet det før, men måske bør du gøre det igen. Tag også gerne snakken med dine forældre, hvis du har mod på det? Jeg får fornemmelsen af, at I har et tæt bånd, der giver plads til samtaler som denne.

I forhold til det med at sige farvel, ved jeg, at der er mange, der skriver et brev. Det har du måske allerede tænkt på eller gjort eller snakket med nogen om? Et brev er værdifuldt, fordi det varer forevigt. Det kan også være et videoklip? En lille video, som dine forældre vil kunne tage med sig resten af livet.

I brevet eller videoklippet ville du kunne sige ting til dine forældre, som det er vigtigt for dig, at de tager med sig. Det kan f.eks. være sådan noget som, at du har lyst til at sige til dem, at du elsker dem meget højt, og at de kan bære dig med i deres hjerter for altid – og at de derfor skal huske at leve – fordi du jo også lever i dem. Jeg ved slet ikke, om det er noget, du har lyst til at sige. Du skal bare bruge din egne ord, og sige det der passer til dig, jer og jeres relation. Det skal komme fra dig.

Du har jo allerede skrevet lidt her i brevet.

Som du selv skriver, vil dine forældre naturligvis blive ulykkelige, den dag du ikke længere er her hos dem fysisk. Og jeg kan godt forstå, at du gerne vil give dem et ‘ordentligt’ farvel, men du må ikke fortvivle, hvis du får følelsen af, at ingen ideer er ‘gode nok’. Jeg tør love dig, at alt hvad du gør, er mere end rigeligt. Dine forældre er lykkelige over, at de har dig – uanset sygdommen. Det vidner din mors udmelding med graviditeten også om; hun elsker dig så højt, at det smerter hende, hvad du har måtte skulle igennem. Min pointe er bare, at du behøver ikke engang skrive et brev eller lave en video. Du kan sige til dem i dag, at du elsker dem – og at det er vigtigt for dig, at de altid husker på det. Og så behøver der ikke siges mere, hvis du ikke har lyst. Det er mere end rigeligt.

Du har nemlig gjort dine forældre den fornøjelse, at du kom til og er her endnu. Og jeg er sikker på, at du har inspireret dem og fået dem til at se på livet og kærligheden på en helt ny måde, de aldrig havde forestillet sig, de kunne eller skulle se det på. Det er en kæmpe gave, du har givet dem – bare ved at være dig.

Hvis du har lyst, kan du også spørge dine forældre, om der er noget særligt, de har lyst til, og så kan du se, om du også har lyst til det. Ting I skal gøre sammen, eller noget de ønsker I skal tale om?

Hvis du har brug tale mere om det her, men nogen, der ikke kender dig – og så er du mere end velkommen her igen. Du kan vælge præcis, det medie der passer dig bedst ift. dine evner. Vi har både telefonen og SMS’en på nr. 116 111. Chatten på hjemmesiden eller Brevkassen her.

Endnu engang tak for et ærligt og kærligt brev, der også satte spørgsmål igang hos mig. For livet er jo vores, uanset længden af det. Så det er om at få præcis de oplevelser med, man håber på og drømmer om.

De kærligste hilsner til dig
BørneTelefonen