At vide man skal dø ung…
Kære børnetelefonen
Jeg håber VIRKELIG i vil tage mit brev alvorligt for jeg tænker som en sindssyg og synes bare det er svært at dele det med mine forældre og dem omkring mig.
Faktum er… at jeg kommer til at dø ung. Jeg er ikke selvmordstruet og jeg har ikke selvmordsplaget. Jeg er bare født med en forbandet lortesygdom, som gør at jeg ved, at inden for de næste par år, så dør jeg.
Jeg er indeni, som en helt almindelig ung, men min krop er ødelagt, medtaget, totalt smadret. Jeg har respirator og har haft det siden jeg var 3 år gammel. Jeg kan ikke trække vejret selv. Jeg kan ikke bevæge hverken arme eller ben. Jeg er lammet i hele kroppen, fordi mine muskler bliver ædt op og forsvinder. Mine led bliver stive.
Jeg kan stadig tale, og jeg kan styre min computer med øjnene og min hjælper kan hjælpe mig. Men den her mail har jeg selv skrevet, fordi jeg har brug for at få det ud.
Der er så mange ting jeg gerne vil. Ting jeg aldrig kommer til at opleve, ting jeg aldrig kommer til at prøve. Jeg går i gymnasiet. jeg synes det er spild af tid. Hvad skal jeg der, når jeg alligevel ikke kommer til at gennemføre med stor sandsynlighed? Hvis jeg gør, kan jeg ikke bruge min studenterhue til noget overhovedet?
Hvordan lærer man overhovedet at tackle at man faktisk skal dø og ved at det er inden for nær fremtid?
Det er ikke fordi jeg er bange for at dø. Heldigvis ved jeg, at når det nærmer sig, at jeg kan få en god dosis morfin og sove stille og roligt ind, fordi jeg vil blive dopet af mine smertestillende.
Men hvad med mine forældre. jeg ved de vil blive ulykkelige. De elsker mig så højt. mor sagde en dag til mig, at havde de vidst at jeg blev så syg, havde de nok ikke valgt at gennemføre graviditeten. hun kan ikke bære hvad hun har udsat mig for af hospitalsbesøg, nåle, alt muligt pis og lort…
Men hun har jo lært mig hvad ægte kærlighed er. Hun har altid været der sammen med far. altid. jeg vil bare så gerne kunne gengælde og give dem noget når jeg ikke er her mere, men jeg ved ikke hvad?
Jeg har mulighed for at tale med alle mulige, men jeg havde virkelig brug for at skrive det til nogen som ikke kender mit liv som ikke kender mig, som ikke kender min lorte sygdom. Du må ikke have ondt af mig. For jeg er afklaret med at skulle dø.
bare fortæl mig at det nok skal gå og hjælp mig til at give mor og far noget med bagefter, når vi har sagt farvel. please lad være med at henvise til alt muligt. Jeg har brug for at vide hvordan jeg bedst får sagt farvel til det liv jeg faktisk engang elskede!
Svære følelser: hvad kan hjælpe?
Hør andre børns Historier
På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.