Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Udvikler spiseforstyrrelse

Kære folk på BørneTelefonen. Undskyld for den lange besked.

En af mine venner, lad os kalde ham H, lider af anoreksi og daglige panik/angst anfald. Fordi jeg er hans bedste ven, er det tit også mig der hjælper med det.
I behøver ikke at sige at det ikke er mit ansvar. Jeg ved det. Tro mig, det gør jeg virkelig. Det er ikke dette det her handler om.

Jeg er begyndt at tænke ting som “hvis H havde min krop, ville han hade sig selv” eller lige pludselig få det dårligt over at spise, når H har anoreksi.
Sådanne tanker har ligget på hvile i lang tid—siden jeg var otte år.
Når der er meget fokus på Hs spiseforstyrrelse, bliver mine tanker endnu værre. På et tidpunkt spiste jeg nærmest ikke noget i tre dage, på grund af det.

Jeg vil ikke udvikle en spiseforstyrrelse, fordi jeg ved hvor forfærdelige de er, og at man aldrig kommer til at være tilfreds med numrene på vægten, men på den anden side, vil jeg også gerne væk med disse tanker (hvilke kunne være via. netop at give op, og lade mine usikkerheder vinde).

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Tak for dit brev. Du behøver bestemt ikke at undskylde for en lang besked. Jo mere du skriver jo nemmere er det at forstå dig. Og jo nemmere er det at komme med et godt svar.

Jeg vil starte med at sige at det virkelig varmer mit rådgiver hjerte, når du fortæller, hvor meget du er der for din ven H. Hvor er han heldig at han har en som dig.

Det kræver en kæmpe styrke, at være der for en ven der har det så svært som H. Jeg håber at du kan finde den samme styrke til at hjælpe dig selv! Heldigvis tyder det på at du allerede er godt i gang med at hjælpe dig selv. Det kan jeg se ved at du har rakt ud efter hjælp ved at skrive her til BørneTelefonen.

Jeg skal gøre mit bedste for at give dig den hjælp du beder om.

Du skriver, at du ikke ønsker, at udvikle en spiseforstyrrelse og du ønsker ikke at komme i den situation hvor du “aldrig kommer til at være tilfreds med numrene på vægten”. Samtidig vil du gerne af med tankerne om at din krop ikke er god nok. Hvis jeg har forstået dig rigtigt er det lige præcis derfor du beder om hjælp.

Jeg kan fortælle at det ikke er første gang vi rådgiver børn her på BørneTelefonen, som er blevet påvirket af spiseforstyrrelse af nogen i deres omgangskreds. Det kan ske, at der er nogen der bliver “inspireret” af det, som en mulighed for at få det bedre med sin krop. For det meste udvikler de dog ikke nogen egentlig spiseforstyrrelse. For der skal oftest langt mere til før end det går så galt.

Samtidig er det super vigtigt at sige at det ikke er farligt for dig at fortsætte med at være sammen med H og støtte ham som du plejer. Bare du husker at passe på dig selv! og det lader det til at du gør!

Det er nemlig super godt, at du er bevidst om at han ikke er dit ansvar. Det vidner om at du godt er klar over at du skal passe på dig selv. Oven i købet er det netop er det du gør når du skriver til BørneTelefonen for at få hjælp. Det viser at du husker, at tænke på dig selv, samtidig med at du er en støtte for H.

Jeg kan godt forstå at du er bange for selv at udvikle en spiseforstyrrelse. Især når du oplever hvor svært H har det.

Du skriver at “hvis H havde min krop, ville han hade sig selv” Du skal huske at du ikke skal sammenligne din krop med hans krop. Eller hans måde, at tænke om sin krop på med din måde, at tænke på din krop på. Giver det mening?

Han tænker jo, som en der har en spiseforstyrrelse, og vil derfor ikke blive tilfreds med nogen krop, før end der kommer mere styr på hans spiseforstyrrelse.

Der er ikke noget at sige til, at du er bange for også at få en spiseforstyrrelse når du er så tæt på H.  Især ikke når du selv har  tanker, om at din egen krop, ikke er god nok som den er.

Jeg fornemmer, at du selv er lidt skræmt over, at du næste ikke spiste i tre dage og det kan jeg godt forstå. Jeg tænker dog ikke, at du har stor grund til bekymring fordi du selv er så opmærksom på dine egne tanker.

Måske kan det også være en hjælp, at du netop er bange for at udvikle en spiseforstyrrelse. For du ved jo hvor svært det er og har ikke lyst til at komme i samme situation. Frygten for det kan give dig en særlig opmærksom på det, på en god måde.

Det er dog en læge der kan vurdere om du er i gang med at udvikle en spiseforstyrrelse. Jeg tænker at det kunne være en god ide for dig at få snakket med din læge om det. Han vil være en af de bedste til at vurdere om det giver mening for dig at starte i en form for behandling eller rådgivning.

Hvis du ikke har lyst at snakke med din læge, er der et rigtig godt sted hvor du kan henvende dig, for at få råd og vejledning. LMS Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade tilbyder rådgivning og meget anden støtte til dem, der lider af spiseforstyrrelse  – og også til dem, der er i tvivl om du lider af det! Du kan både ringe og skrive til dem.

Jeg linker også lige direkte til deres test hvor du kan svare på spørgsmål om, om du har en spiseforstyrrelse. Måske kan det hjælpe dig til at finde ud af om du skal være bekymret.

Lige meget hvad du vælger, vil jeg råde dig til at få snakket med nogen, om de tanker du går rundt med. Det kan være dine forældre eller noget andet familie. Du kan også bede en lærer på din skole om at tage en snak med dig. Din lærer i skolen har pligt til at hjælpe dig hvis du ikke trives.

Det er også en mulighed at snakke med nogle venner om det, eller måske endda med H.  Men mit bedste råd er også at få snakket med en voksen.

Du er selvfølgelig også mere end velkommen til at ringe herind til BørneTelefonen på 116 111. Du kan også henvende dig på chat eller SMS

Netop fordi du er bevidst om at du ikke ønsker at have det som H og fordi du beder om hjælp er jeg ikke nervøs for at du kommer til at “lade din usikkerhed vinde”!

Jeg ønsker dig og din ven H alt det bedste i jeres kamp mod spiseforstyrrelse og håber at I begge inden længe bliver glade jeres krop uanset hvad.

Kærlige hilsner BørneTelefonen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

har du en spiseforstyrrelse?

En spiseforstyrrelse er alvorlig, og det kræver hjælp fra en voksen. Det er derfor vigtigt at du fortæller nogen om din spiseforstyrrelse. Det er kun din læge, der kan sige, om du har en spiseforstyrrelse eller ej.

En spiseforstyrrelse kan vise sig på mange måder. Det kan være, at du spiser meget, at du næsten ikke spiser, at du kaster op eller at du træner meget.

Nogle beskriver også en spiseforstyrrelse som deres bedste ven, fordi den kan føles tryg. Men de beskriver den samtidig som deres værste fjende, fordi den får dem til at blive syge. Det kan føles hårdt at kæmpe imod sin spiseforstyrrelse, men det er heldigvis muligt at få det bedre.

Her på siden kan du få gode råd mod spiseforstyrrelser, få hjælp til at vende de negative tanker og øve dig i at få et mere positivt selvbillede.

Spiseforstyrrelser Andre der hjælper

Det Mentale Motionscenter

Gode råd og øvelser til at styrke din mentale sundhed
Læs mere

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat