Hej pige på 14 år
Tak for dit brev. Jeg synes, at det er rigtig godt, at du skriver herind. Det lyder ud fra det du skriver, som om at du har startet en rejse, men mangler en, der kan følge dig på vej, når det bliver svært.
Jeg synes, det er rigtig sejt, at du kan mærke, hvad du gerne vil, nemlig at lukke et kapitel. Jeg synes, det er rigtig stærk, at du holder fast i, at en spiseforstyrrelse ikke fører til noget godt. For det kan jeg give dig helt ret i, at det gør det ikke.
Derfor vil jeg rigtig gerne prøve, at hjælpe dig med nogle råd til, at holde det kapitel lukket.
Det er sådan, at når man har noget man slås med, eller man måske føler at livet er svært, så prøver man ofte, at finde en måde at håndtere det på.
Det er meget forskelligt, hvordan folk prøver at håndtere, hvis de har det skidt. En spiseforstyrrelse, kan være en måde man føler, at man kan få noget kontrol over, hvordan man har det.
Det lyder også til at du har oplevet, at følelsen af kontrol faktisk gav dig noget godt, som du føler du er blevet afhængig af. Det er rigtig godt, at du kan sætte ord på disse ting. Det er nemlig et stort skridt fremad.
Det er et stort skridt fremad, fordi du kan fortælle mig, men også bruge det til at fortælle andre, hvordan du har det. Du er allerede godt i gang med at gøre noget rigtig godt for dig selv, ved at kæmpe imod trangen til kontrol.
Sådan en trang, kan være svær at kæmpe med selv. Det er der rigtig mange andre børn og unge, der også oplever. Derfor skal du vide, at det er helt normalt, at det går op og ned, og at du er rigtig godt på vej.
Det jeg vil råde dig til at gøre er, at snakke med nogle om det her. Har du åbnet op over for dine forældre? Det kunne også være en lærer, din læge eller andre voksne omkring dig.
De voksne har ansvar for at hjælpe dig, når du har det skidt. Der er mange børn og unge, som oplever at have det svært omkring deres krop, og hvordan de ser sig selv. Det kan måske også føles svært at snakke med andre om.
Det er bare vigtigt, at det ikke tager overhånd, og går ud over dine spisevaner. I mange tilfælde, kan det hjælpe at snakke med en psykolog. Dine forældre eller din lærer, kan hjælpe med at finde sådan en.
Det kan måske lyde lidt overvældende, men en psykolog, kan hjælpe dig med at få et mere afslappet forhold til din krop. Så du kan se alt det skønne ved den, og ikke føler trangen til kontrol gennem maden.
Når jeg læser dit brev, bliver det tydeligt, at du er en handlekraftig pige. Hold endelig fast i den styrke, så tror jeg på, at kapitlet nok få en ende. Jeg håber du kan bruge mine råd. Har du brug for det, er du altid velkommen til at ringe på BørneTelefonen på 116111.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
