Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er bange for at jeg er ved at få spiseforstyrrelse…

Hej, jeg er en pige på 14 og her på det sidste har jeg tabt mig en del. Når jeg kigger på billeder fra sidste sommer kunne jeg kun lige mase mig ned i en str. 36 i bukser, vejede omkring 55 kg og var næsten overvægtig og det skammede jeg mig meget over, så jeg besluttede at jeg ville tabe mig.

Jeg installerede en Workout app og jeg har lavet workout næsten hver dag siden. I starten gik det rigtig fint og jeg tabte mig lige så stille. Men i min klasse er jeg meget den stille type og jeg var meget bange for at folk ville hakke ned på mig, og ingen af de andre havde madpakke med men købte istedet mad på skolen, så defor begyndte jeg at smide min madpakke ud og jeg begyndte også at spise mindre morgen og aftensmad, jeg spiser heller aldrig mellemmåltider, og her på det sidste tænker jeg meget over hvor meget sukker og fedt der er i det jeg spiser, altså jeg spiser ikke sukker i hverdagen.

Til hverdag går jeg og suger maven ind fordi jeg er flov over hvordan den ser ud, og det har jeg faktisk gjort siden 5 klasse.
Nogle af mine veninder er meget slanke, men siger ofte at de ser tykke ud, men jeg føler selv at jeg er hundrede gange tykkere end dem, men de svarer bare at jeg er helt vildt tynd og at jeg burde spise noget mere fedt.

I starten havde jeg overhovedet ikke tænkt på at det kunne være en spiseforstyrrelse, men for et par dage siden målte jeg min BMI der sagde at jeg var blevet undervægtig, så her på det sidste har jeg været bange for at jeg er ved at få en spiseforstyrrelse, da jeg nu bruger str. 32 i bukser, vejer 49, er 167 cm høj og mine lår er også blevet en del tyndere, hvilket jeg faktisk syntes er meget grimt. Jeg får også rigtig ofte kommentare om at jeg har tabt mig helt vildt meget på sidste.

Inderst inde føler jeg at jeg burde stoppe med at tabe mig mere men jeg er bare overhovedet ikke tilfreds med min mave og føler at jeg er alt for fed.

Jeg ved godt at jeg burde snakke med nogle voksne om det her, men jeg kan ikke så godt lide at snakke om private ting med mine lærere og især ikke mine forældre. Jeg har i dag snakket med min bedste veninde om det og hun foreslog at jeg kunne skrive her ind hvis jeg ikke ville sige det til nogle andre.

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, hilsen mig.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Det var et godt forslag, din veninde kom med, for det er super vigtigt, at du får talt med nogen om det. Det virker også til, du selv er blevet bekymret over vægttabet og derfor en stor styrke at række ud efter råd og hjælp.

Jeg kan læse, det er over det sidste års tid vægttabet er sket. I en periode, hvor du er gået ind i teenageårene, hvor der sker en masse, både med kroppen, men også med psyken. Mange unge har det svært med alle de ting der sker, fx det at man begynder at udvikle sig fra en pige til en ung kvinde. Det betyder blandt andet at man får lidt rundere former.

Jeg kan læse du beskriver dig selv som den stille type og er bange for hvad de andre tænker og vil sige. I teenageårene begynder man at fokusere mere på hvad ens venner og veninder tænker om en og måske føler du også at man begynder at sammenligne sig med de andre. Man vil gerne ligesom passe ind, mon du kan genkende dette? Man kan føle ens selvværd er skrøbeligt og så kan en lille slankekur pludselig gå hen og udvikle sig til fx en spiseforstyrrelse, hvis man ikke føler man trives. Derfor er det så vigtigt, selvom det kan føles svært at få talt med nogen om ja, hvordan du har det og om de tanker du har om din vægt og om dig selv.

Hvis du ikke selv kan komme tilbage på sporet med at spise normalt, er du nødt til at have hjælp.
Selvom du ikke ønsker at tale med hverken dine lærere eller dine forældre, så er det dog trods alt dem, der kan sikre, at du får den hjælp, der skal til.

Udover hjælpen til at få den rette kost, så tænker jeg også, at du har brug for hjælp til det psykiske. Som regel handler det om følelser og selvopfattelse, når man udvikler en spiseforstyrrelse; man føler sig forkert, og man ser sig selv gennem briller, der skriger fejl, fejl, fejl.
Man får dermed et helt forvrænget billede af sig selv. Man tror, man er for tyk, selvom andre siger, at man er helt vildt tynd.
Jeg vil stærkt anbefale dig, at du får talt med dine forældre om det, så du kan få en tid hos lægen. Lægen ved helt sikkert lige, hvad der skal til som hjælp. Måske det kan være en hjælp for dig at vise dine forældre brevet til os og måske også mit svar?

Jeg kan også anbefale dig at tage kontakt til Landsforeningen mod spiseforstyrelser (og selvskade). De har en rådgivning i lighed med børnetelefonen.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

har du en spiseforstyrrelse?

En spiseforstyrrelse er alvorlig, og det kræver hjælp fra en voksen. Det er derfor vigtigt at du fortæller nogen om din spiseforstyrrelse. Det er kun din læge, der kan sige, om du har en spiseforstyrrelse eller ej.

En spiseforstyrrelse kan vise sig på mange måder. Det kan være, at du spiser meget, at du næsten ikke spiser, at du kaster op eller at du træner meget.

Nogle beskriver også en spiseforstyrrelse som deres bedste ven, fordi den kan føles tryg. Men de beskriver den samtidig som deres værste fjende, fordi den får dem til at blive syge. Det kan føles hårdt at kæmpe imod sin spiseforstyrrelse, men det er heldigvis muligt at få det bedre.

Her på siden kan du få gode råd mod spiseforstyrrelser, få hjælp til at vende de negative tanker og øve dig i at få et mere positivt selvbillede.

Spiseforstyrrelser Andre der hjælper

Det Mentale Motionscenter

Gode råd og øvelser til at styrke din mentale sundhed
Læs mere

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat