Brev

min Storebror

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år,

Hvor kan jeg godt forstå, at du har brug for lidt hjælp til den situation, du står i. Det lyder som om, at din bror går igennem en hård tid. Det må være svært, at ens bedste ven er kommet så slemt til skade.

Som du selv siger, kan det være rigtig svært at hjælpe folk når de er triste. Derfor er det et rigtig godt spørgsmål som du stiller. Jeg vil gerne prøve at give dig et par råd.

Når jeg læser dit brev, så får jeg for det første lyst til at rose dig! Det er meget omsorgsfuldt, at du bekymrer dig for din bror og hans ven på den måde. At du beder for hans overlevelse hver aften viser, at du bruger meget energi og mange tanker på at ville hjælpe. Det er en virkelig god ting, og din bror er heldig at have en søster som dig.

Det er vigtigt, at du får vist din bror, at du er der for ham. Det kan jeg se at du er, fordi du beder til Gud om hjælp hver aften. Det er en rigtig fin tanke at gøre det, synes jeg. Måske det vil gøre situationen lettere for jer begge to, hvis du får spurgt ham om du kan gøre noget for ham? Har du mon prøvet at spørge om det allerede? Selv hvis han siger nej, så ved han i hvert fald på den måde, at du tænker på ham.

Hvis det er svært for dig at sige det direkte til ham, så kan du også skrive det i en besked/på papir. På den måde viser du ham, at du tænker på ham. Kunne det være en mulighed?

Du kunne måske også starte med spørge ham, om han ved noget nyt om sin ven? Bagefter kan du så fx spørge, hvordan han har det. Nogle gange hjælper det folk, at man bare snakker lidt med dem om deres tanker. Hvad tænker du om det?

Nu nævner du ikke noget om dine forældre i brevet. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om de mon kender noget til det her? Ellers kunne det være en god ide at fortælle dem om situationen. På den måde, så kan de også snakke og hjælpe din bror lidt. Kunne du måske have mod på at fortælle dem om din brors situation?

Måske i sammen kan snakke om, hvordan I bedst kan hjælpe ham. De kender ham jo rigtig godt også.

Jeg håber, at du kan bruge et af rådene til at få snakket lidt med din bror og dine forældre. Hvis I står sammen, så kan I bedre hjælpe hinanden – og bliver på den måde stærkere.

Kærlig Hilsen

BørneTelefonen

Flere gode råd om Sorgen ved at miste

Hvis du oplever dødsfald i familien eller hvis du har mistet en, du holder af, kan det påvirke dig på forskellige måder. Det kan være du bliver rigtig ked af det eller vred? Det kan også være du bliver bange eller føler dig ensom? Man kan også føle lettelse, hvis ens far eller mor har være alvorlig syg i lang tid.

Hvis din mor eller far dør, kan du måske have tanker som: Hvad skal der nu ske med min familie? Hvordan lever jeg med sorgen? Hvordan får jeg hjælp? Hvordan kommer jeg i en sorggruppe for unge? Hvem kan jeg tale med om sorgen?

Du skal vide at alle følelserne og tankerne er okay. Det er rigtig vigtigt, ikke at gå alene med sine tanker og følelser.

Her på siden kan du finde gode råd, læse andre børns breve eller læse om forskellige følelser og hvad der kan hjælpe dig.

Sorg Andre der kan hjælpe dig

Sorglinjen og andre sorgtilbud

Tilbud til dig, der har mistet eller lever med en syg forælder eller søskende
Læs mere

Sorggrupper

Her kan du finde en gratis sorggruppe tæt på dig
Læs mere

Når far og mor bliver syg

Hjemmeside til dig, der lever med en alvorlig syg forælder eller har mistet en
Læs mere
Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat