Kære pige
Tak for dit brev.
Jeg forstår godt, at det er svært for dig her efter at din fætter er død og jeg læser ud af dit brev, at du har været meget alene med din sorg over tabet. Er det mon rigtigt forstået?
Jeg tænker at det er meget almindeligt at komme til at isolere sig fra sine venner, når man er ked af det og som du skriver, komme til at skubbe dem væk. Måske ved dine venner ikke helt, hvordan de skal kontakte dig nu, hvor du igen kan mærke at du savner dem og har brug for dem? Måske føler de sig usikre på at tale med dig om alt det svære, der er sket for dig og efterhånden som tiden er gået, har I mistet kontakten med hinanden. Tror du at det kan være det der er sket?
Jeg tænker, at det kunne være godt for dig, hvis din lærer kunne tage en snak med dig og evt. den gruppe af venner du havde i klassen før din fætter døde. Hvad tænker du mon om det? Du skriver godt nok, at du ikke føler, de vil have noget med dig at gøre, men måske er det bare fordi de ikke ved, hvad de skal gøre, fordi du har været meget ked af det?
Det kan godt gøre andre usikre, når en de kender godt, bliver meget ked af det.
Du kan evt. også snakke med dine forældre, om hvordan du har det, og sammen kan I snakke med din lærer om, hvordan hun/han kan hjælpe dig med at komme i kontakt med dine gamle venner igen. Tror du, at det er muligt?
I det hele taget tænker jeg, at I som familie, kunne have glæde af at snakke med hinanden om, at I alle har mistet en fætter/nevø. Højst sandsynlig er resten af din familie også påvirket af det; men sorg kan komme til udtryk på mange måder og på forskellige tidspunkter i ens liv. Nogen gange hjælper det, at sidde sammen og kigge på billeder af ham, og ad den vej få snakket om, alt det gode I nåede at opleve med ham og hans forældre. Kunne du en dag spørge din mor eller far, om I har nogle billeder liggende i kunne kigge på?
Det er også nogen gange muligt at komme i en sorggruppe for unge, hvor man har mulighed for at snakke med andre pårørende, som også har mistet et familiemedlem. I mange byer findes der sorggrupper for unge. Det kan din lærer måske også hjælpe dig med at finde ud af?
Det at miste og være i sorg kan du læse mere om på: http://www.bornetelefonen.dk/temaer/sorg.aspx .
Selvom det ikke er din mor eller far du har mistet, står der her nogle ting, som du måske kan genkende og som dermed kan hjælpe dig videre i den proces, du kan mærke, du er i lige nu.
Der er ingen "facitliste" til hvordan, hvornår og hvem man sørger over - men at lytte til sig selv og dele sine tanker med andre, som du så fint gør i dit brev, er vejen frem til at få det anderledes, med det der er sket.
Jeg håber at dette kan hjælpe dig videre. Du er også meget velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116 111, hvis du har lyst til at tale mere direkte med en rådgiver.
Kærlig hilsen Børnetelefonen
