Kære 12- årige dreng
Du beskriver virkelig fint, hvordan det kan opleves at blive ældre. Det kan være svært at opdage, at man er på vej til at blive teenager. At den leg og de aktiviteter man tidligere havde sammen med kammeraterne, den kan der pludselig være nogen, der ikke har lyst til længere.
Det kan godt føles lidt ensomt og trist, når man savner stadig at kunne være sammen på den måde, som I tidligere var og alle legede sammen. De fleste oplever det, som du så fint beskriver. Og man kan komme til at føle sig lidt ‘lost’. Hvis du forstår?
Selvom det i øjeblikket kan føles svært, er det en af de overgange i livet alle må igennem – og kommer godt igennem. Man har måske ikke lyst til de forandringer og vil gerne fortsætte med at have det rart og hygge sig sammen som tidligere. Netop fordi det er rart, trygt og velkendt. Og de forandringer der er igang, har man måske slet ikke lyst til, fordi det opleves lidt ukendt og lidt utrygt.
Nogle børn og unge er mere fremmelige og virker mere modne end andre. Andre føler sig mindre parate til at tage skridt ind i teenage-livet endnu. Nogen hviler mere i leg og andre måder at hygge sig på. Det er helt naturligt.
Måske er det ikke alle i din klasse, der bare sidder og kigger i telefonen. Måske er der nogen, der ligesom dig savner noget af det I tidligere lavede sammen. Hvis du kigger lidt rundt i klassen, er der måske nogen du kan få øje på, der har det lidt ligesom dig. Eller er der mon nogen, du kender fra de andre klasser eller måske fra klubben, du kunne have det rart med i frikvarteret?
Nogen har også glæde af at starte på en fritidsaktivitet, hvor de lærer andre at kende. F.eks sport, musik, teater eller andet de interesserer sig for. Så er der mulighed for at lave noget sjovt sammen med andre. Er der mon noget du kunne synes er interessant, der hvor du bor?
Det kan være du kan snakke med en i din familie, om hvordan du går og har det i øjeblikket. Eller er der måske en anden, du har tillid til, som du kunne tale med? Måske en af dine venner?
Det kan lette på trist-heden, at tale med nogen om tanker og oplevelser man har. Måske har de nogle forslag og ideer til, hvad du kan gøre, for at få det bedre igen. Hvis du synes, at det er lidt svært at tale om det, kunne du jo begynde med vise dit brev og svaret her.
Jeg håber, at du vil bruge modet, du har vist ved at skrive dette brev til at dele dine oplevelser og tanker med en du har tillid til.
Du er også velkommen til at ringe eller chatte med Børnetelefonen 116111, hvis du har brug for en snak.
Kærlige hilsner fra
Børnetelefonen
