Du har sendt dit brev til Børn Hjælper Børn. En fra BørneTelefonen har besluttet, at det er bedst, at du får svar af en voksen rådgiver. Dit svar kommer her:
Kære 12 årige
Du har skrevet herind til BørneTelefonen, at du er træt af at være i live, og at du ikke ved hvad du skal gøre.
Hvor er det godt, at du har skrevet herind. Du viser stort mod ved at skrive til BørneTelefonen, og det er første skridt til at bede om hjælp.
Når jeg læser, hvordan det er i din familie, tænker jeg på, at det også må være svært for dig, at din mor og søster har diagnoser, at de skændes og at din far kører. Jeg kan godt forstå, at det må føles udmattende for dig.
Du fortæller i dit brev, at du tror du er transkønnet og beskriver, hvordan du ville ønske at din krop så ud som en drengekrop.
Der er mange der som dig, tænker på deres kønsidenditet når de er på vej i puberteten. Det kan føles stort at være i tvivl om sit køn, og skulle finde ud af, hvem man er.
På BørneTelefonen har vi samlet en række gode råd til, hvordan du kan blive mere tryg ved din kønsidentitet. Du kan også få viden om de forskellige kønsidentiteter og få hjælp til at tale om det. Se her.
Du fortæller, at du har lyst til at dø, og at du har selvmordstanker.
Du er begyndt at sulte dig selv, for at få en flad mave, og du er begyndt at bide i dig selv. Du beskriver, at det sker, når du er ked af det, stresset og på mange andre tidspunkter. Jeg tænker også, som du selv skriver, at det er en form for selvskade, når du bider og sulter dig selv.
Du skriver, at du føler dig ensom, og at du ikke har så mange venner, men du har en god ven, som gerne vil bevare jeres venskab. Kan du tale med din ven om, hvordan du har det? Nogle gange, kan det være godt at få delt sine tanker og følelser med en ven, man har tillid til.
Det er alvorligt at have selvmordstanker, og gøre skade på sig selv. Og du skal have hjælp til at få det bedre. Det er alt for meget at gå alene med.
Jeg tænker på, om der er en eller flere voksne omkring dig, som du måske kan fortælle, hvordan du har det? Dine forældre eller måske en lærer på din skole?
Det kan også være, at du tænker, at du bare slet ikke kender nogen, du har lyst til at sige det til.
Hvis du ikke føler, at du kan tale med dine forældre eller en lærer om, hvordan du har det, synes jeg, at du skal ringe herind til BørneTelefonen på 116111. Her sidder voksne som gerne vil lytte og hjælpe dig med det, du er ked af.
Du kan også få hjælp fra LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.
Her er du også anonym, og du kan både ringe og skrive til dem. Deres rådgivere er dygtige, og de ved rigtig meget om selvskade og tanker om selvmord.
Kunne det være noget for dig, tror du? Her er et link til dem: LMS
Jeg håber rigtig meget, at du har mod på at tage imod hjælp fra enten dine forældre, en lærer eller LMS. Du har allerede vist stort mod ved at skrive hertil, det er første skridt.
Har du brug for at snakke lidt mere med os, før du tager dig mod til at tale med andre om det, så må du altid ringe på 116111. Vi er klar til at lytte og hjælpe.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
