Hej med dig.
Mange tak for dit brev.
Det lyder ikke som en særlig rar idrætstime du har haft, hvor du har fået noget opmærksomhed, som du slet ikke havde lyst til at få.
Jeg kan godt forstå, hvis du er ked af det, for det lyder som en ubehagelig oplevelse.
Når du er bekymret for, at noget dårligt kan ske igen, er det helt okay.
Det er helt almindeligt at have sådanne følelser, for ingen har lyst til at opleve noget skræmmende eller ubehageligt igen.
Derfor forstår jeg også godt, at du helst vil undgå situationer, hvor du tror, at det kan blive utrygt eller ubehageligt.
Men selvfølgelig skal du ikke gå og have det ad helvedes til – det er der ingen der skal!
Lad os sammen se på nogle løsninger, sådan at det kan blive rart for dig at være til idræt igen.
Næste time
Når du er til idræt næste gang, vil du måske opleve, at din krop føles som om den siger “pas på”. Det er som om din krop har sin egen alarm, der kan starte, hvis man har oplevet noget ubehageligt.
Men det er ikke farligt at være nervøs – i virkeligheden er det jo bare kroppen, der fortæller dig, at du er lidt utryg.
Hvis det sker, kan det være godt at give sig selv lidt ro. Lukke øjnene, tage en dyb indånding og tælle til ti.
Det kan ikke fjerne alt, men det kan være en måde at genfinde roen i sig selv. Særligt også, hvis man mærker tårerne presse sig på.
Tag det en time ad gangen
Jeg kender dig ikke så godt, for jeg har kun dit brev. Men på den måde du skriver på, viser du mig, at du er ret sej til at passe godt på dig selv og lytte til dine egne grænser. Er du mon enig i det?
Nogle gange kan vi blive flove over at blive kede af det, men det er jo egentlig lidt tosset. Tårer er jo faktisk bare en måde at vise, at vi siger fra. Ligesom du sagde fra på et tvungent spring.
Der er faktisk ret mange, der synes spring er både svært og ubehageligt – også voksne! Vi kan jo ikke alle sammen være ens og synes det samme er nemt.
Nogle ting tager bare tid, før vi er trygge og gode til det.
Det kender du måske også fra andre situationer, hvor du måske er hurtigere til at lærer noget, end andre?
Derfor er det også helt okay at fortælle din lærer, at det er svært for dig.
Jeg tror nemlig, at det bedste du kan gøre er at snakke med en andre om det.
Din lærer har måske allerede tænkt over det, da du blev ked af det sidst. Derfor ved din lærer måske også godt, at I skal tale om det.
Måske du kan snakke med en af dine idrætslærere, så han/hun allerede inden idrætstimen ved, at du ikke har lyst til at lave det spring igen.
På den måde kan dine idrætslærere også en anden gang være opmærksom på, at du ikke kan lide at få for meget opmærksomhed.
Det kan også være andre
Det kan også være, at der er en anden sød ven eller måske en lærer på skolen, som du kan bede om hjælp til at få det sagt, så det ikke sker for dig igen?
Det kan også være, at du har en mor eller far som er rigtig god at snakke med, og som du kan bede om hjælp.
Vi har lavet en video som du kan bruge, hvis du synes det er svært at sige højt. Den finder du her.
Du er i hvert fald meget modig, fordi du tør skrive et brev ind til brevkassen, og derfor er jeg også sikker på, at du har det mod der skal til for at tage fat i en voksen som kan hjælpe dig.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar. Ellers må du selvfølgelig gerne skrive igen, og så skal vi nok hjælpe dig igen.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
