Hej Pige på 13 år
Tak for dit brev! Hvor er det bare godt, at du skriver til os i BørneTelefonen, når du oplever så voldsomme ting i din nye skole. Det lyder bare rigtig ubehageligt og derfor er det også stærkt af dig at række ud efter hjælp!
Du beskriver det hele så tydeligt og klart, og derfor har jeg også flere forslag, som du kan se på.
Ny klasse
Du skriver, at du er skiftet skole, og at det var en hel ny klasse, som du kom ind i efter sommerferien. Du beskriver, at du efter noget tid er blevet revet i håret af klassekammerater. Du er samtidig blevet slået, har fået rykket en papir ud af hænderne og at klassekammerater kaster dine ting væk. Du skriver, at du ikke bryder dig om det, og at du er ked af det. Du føler, at dit liv er tomt, og du savner en bedste ven.
Jeg kan virkelig godt sætte mig ind i, at det må føles rigtig svært og udfordrende at være dig lige nu.
Det er helt naturligt at føle sådan, når du oplever at blive behandlet dårligt af dine klassekammerater. Så bliver man nemlig rigtig ked af at det indeni, og så glæder man sig ikke til at komme i skole.
Jeg ved, at der er mange andre børn, som har følt lige netop det, som du føler nu – at det bare er rigtig svært at have det godt og at lære noget i en klasse, hvor der opstår situationer, som dem du beskriver.
Følelser og sunde værdier
Når jeg læser dit brev, ser jeg en pige, som er rigtig god til at beskrive sine oplevelser og følelser. Det, er du virkelig sej til!
Igennem dit brev kan jeg fornemme, at du har nogle stærke holdninger til, hvordan man er en god ven, og hvordan man bør opføre sig overfor hinanden i en klasse. Er det rigtigt fornemmet?
Du beskriver, at det ikke føles rart, når dine venner står og kigger på, mens du bliver slået. Dine venner bryder ikke ind og stopper ikke det, som foregår.
Jeg fornemmer, at du mener, at man bør hjælpe sine venner og netop sige fra, hvis man ser en opførsel overfor andre, som ikke er okay. Man har et særligt ansvar. Du har nogle sunde værdier med dig, og dem skal du holde fast i. Du har nemlig helt ret i, at det ikke okay at behandle hinanden på den måde – hverken dem, som ikke griber ind, eller dem som opfører sig på en dårlig måde overfor andre.
Du skriver samtidig, at du har en bedste ven, men fordi hun behandler dig dårligt, ser du hende ikke så meget mere.
Det viser, at du godt kan mærke, at gode venner behandler hinanden godt. Det, jeg tror, du mærker her, er, at du trækker dig fra hende, fordi du ikke ønsker, at andre behandler dig på denne måde. Det er så fint mærket, for det er helt rigtigt. Man skal behandle hinanden på en god måde!
Jeg vil gerne fortælle dig noget vigtigt: Det, som du oplever, er slet ikke din skyld.
Jeg siger det, fordi jeg ved, at du ikke kan lide, når pigen fra klassen slår dig, men samtidig er det svært for dig at sige fra. Det kan jeg godt forstå. Uanset om det er svært at sige fra eller ej, skal du aldrig acceptere at blive slået. Det er aldrig okay at blive behandlet sådan, og det er vigtigt, at det stopper med det samme.
Jeg tænker også på, om der er andre i din klasse, der har det svært. Det er alles ansvar, men især de voksnes ansvar, at alle har det godt, så det er rart at gå i skole. Du skal vide, at det ikke er dit ansvar at løse det hele.
Nu er jeg nysgerrig – laver I noget sammen som klasse, når I har fri? Har I noget andet end skolen at hygge jer med sammen?
Jeg spørger, fordi jeg ved, at hvis I ikke har noget positivt at lave sammen, kan det ske, at klassen samles om noget negativt, som det, du beskriver. Det sker, fordi alle ønsker at høre til et fællesskab, også selv når fællesskabet kan være utrygt. Det er nemlig vigtigt for vores udvikling, at være omkring andre mennesker, og langt de færreste af os, ønsker at være alene. Forstår du det lidt, selvom det måske er lidt kompliceret?
Alle skoler skal have en antimobbestrategi
Når det handler om mobning i skolen, så vil jeg fortælle dig, at din skole er forpligtet til at have en anti-mobbestrategi – altså en plan for, hvordan man undgår de oplevelser, som du beskriver i dit brev omkring dine klassekammeraters handlinger.
Skolen SKAL gøre noget ved sådanne miljøer, og netop derfor ville det være super stærkt af dig, hvis du åbner op for, hvordan du har det. Du kan læse lidt mere om det her.
Jeg tror, at der er flere i din klasse, som heller ikke har det godt i skolen, men som ikke tør sige noget. Det kan jeg selvfølgelig ikke vide med sikkerhed, men på mig, lyder det som om, at det kan være en meget kaotisk klasse at være en del af.
Jeg kommer til at tænke på, om du kunne have mod på at fortælle om dine oplevelser til din lærer?
Måske kan din mor eller far støtte dig heri? Du kunne f.eks. starte med at sige til ham/hende, at du er ked af at komme i skole, og at du ikke synes, at det er rart at være i klassen. Kunne du forestille dig at sige det? Du kan også fortælle din lærer, at du savner at have en bedste ven.
Du har allerede vist et stort mod ved at skrive til BørneTelefonen, og derfor tror jeg på, at du også kan åbne op for din lærer, så skolen kan støtte jer i, at I får en klasse, som er rar at være i for alle.
Hvis du har brug for at tale mere om din situation, skal du være mere end velkommen til at skrive igen eller ringe til BørneTelefonen på tlf. 116 111.
Jeg håber alt det bedste for dig og tror på dig!
Kærlig hilsen og knus fra BørneTelefonen
