Trekantsdrama
Kære BørneTelefon
Jeg håber inderligt i får tid til at læse mit brev.
Jeg er en pige der går i 8. klasse der desværre er endt i et ubehageligt, påbegyndende trekantsdrama mellem mine bedste veninder. Og jeg er bange for det vil udvikle sig til noget meget slemt.
Efter sommerferien begyndte jeg at hænge ud med en årgangens populære piger (I dette sammenhæng omtaler jeg hende A.) Hun har i forvejen en rigtig god veninde (jeg i dette sammenhæng kalder R.) som hun altid er sammen med.
De er meget forskellige, og er i perioder rigtig uvenner. I perioden de var uvenner begyndte jeg at være meget sammen med A.. Vi havde det virkelig sjovt sammen, og fandt ud af vi havde meget tilfælles. Vi begyndte at være sammen hver dag, alle frikvarterer, og skrev sammen hvis vi ikke var sammen. Det blev selvfølgelig bemærket i skolen, og af R….. Jeg og R. har altid været gode veninder, og så arbejder vi godt sammen i skolen.
Efter jeg “hjalp” dem med at blive gode veninder, blev de igen meget tætte – hvilket jeg slet ikke har noget i mod, da jeg selv har flere gode og tætte veninder.
Efterfølgende begyndte vi at være sammen alle tre – hvilket jeg hellere ikke har noget i mod. Jeg og R. snakkede også fint sammen, da vi var sammen alle tre. Men den seneste tid kan jeg tydeligt mærke en forskel. Når vi alle tre er sammen, trækker R, A væk hele tiden, hvisker hende ting i øret, snakker om ting kun de to skal gøre sammen, oplevelser de har sammen, hvor meget R ved om A.
Alle de små ting der bare føleles markante og tydelige når vi er sammen – og sådan ønsker jeg ikke det skal være. Det er ubehageligt at føle sig som tredje hjul. Og jeg har ikke lyst til at konkurrer om A opmærksomhed eller venskab, for jeg ved jeg allerede har det.
Og så bliver det værre fra dag til dag. Jeg har det rigtig godt med R og A hver i sær, men sammen fungere det bare ikke. Det er irriterende at R ikke vil give mig en chance, og at hun ikke forstår jeg ikke er ude på at ”stjæle” A, og jeg ikke interesseret i at komme i mellem dem. Grunden til det fylder så meget, er fordi vi er sammen i alle frikvarterer, efter skole ovs.
Jeg ved ikke hvordan jeg skal løse det, fordi jeg tror ikke A i virkeligheden er klar over hvad der forgår. Og desværre har R en tildens til at blive sur, fornærmet hvis man prøver at tale med hende om den slags ting. Og hvis jeg kender mine veninder og resten af årgangens (snobbede) piger ret, vil det bare skabe en masse drama, rygter og spild hvis jeg siger noget. Men samtidig kan jeg ikke holde ud, sådan det er nu.
Mine problemer virker måske ikke så store, men jeg har prøver dette en million gange før, og det ender som det samme hver gang – en masse drama, og jeg mister en eller flere af mine veninder.
Det hele vil ende i 3. verdenskrig hvis ikke jeg får gjort noget ved det nu – jeg ved bare virkelig ikke hvordan jeg skal tackle det, eller hvad jeg skal sige. Jeg er bange for at miste endte R eller A, eller splitte dem eller os ad.
Hvad skal jeg gøre?
Undskyld det lange brev, men jeg ved ikke hvordan jeg skulle gøre det kortere. Jeg håber i har tid til at besvare mit brev – tak på forhånd!
Hilsen en trist pige
