Brev

STRESS, STRESS, STRESS!!!

Hej Børnetelefon.

Jeg håber virkelig, at få svar fra jer denne gang.

Jeg er en pige på 15 år, der har haft alvorlig, langvarig stress i nok lidt over et år.

Jeg mærker en masse af de slemme symptomer til dagligt, jeg har KONSTANT travlt med ting, jeg ikke bare lige kan fravælge( f.eks. skole og lektier. Jeg har seriøst flere gange ikke haft tid til at lave lektier, men det ved mine lærere intet om.),

jeg føler, at jeg bliver kastet fra side til side døgnet rundt og der kommer hele tiden nye krav, forventninger og opgaver til mig. Stressen giver mig en uendelig række problemer.

Jeg har fortalt min familie og mine bedste veninder om mit kæmpe, store stress-problem, men de undervuderer det alle sammen virkelig meget. Min søster tror endda, at jeg er meget opmærksomhedskrævende, men det er jeg slet ikke.

Jeg har bare VIRKELIG brug for støtte i det her. Men ALLE bliver virkelig sure på mig, fordi jeg ikke har tid nok i døgnet, så det går lidt udover min/vores søvn osv. Jeg føler mig virkelig alene med det her. Det virker som om, at ingen vil hjælpe mig.

En af mine bedste veninder siger, at det er min egen skyld, og at det kun er mig, der kan ændre det, MEN DET PASSER OVERHOVEDET SLET IKKE. DET ER ALLES ANSVAR! Min veninde ved åbenbart ikke, hvad det egentligt vil sige at have langvarig stress.

Det er heller ikke et tegn på svaghed, men et tegn på, at man har været stær alt for længe. Det virker også som om, at folk ofte tror, at jeg lyver, selvom jeg overhovedet ikke gør det. Der er vist slet ingen, der ser, hvor slemt det faktisk er, selvom jeg har sagt det mange gange.

Jeg ville gerne tale med en læge eller en psykolog, MEN ALLER HELST EN JEG KENDER MEGET GODT, hvis jeg da havde tid til det, hvilket jeg slet ikke har. Heller ikke i weekenderne. Jeg overvejer også at fortælle det til min lærer, men nok kun, hvis det bliver relevant i en samtale. Måske, når jeg skal til skolehjemsamtale om et par uger.

Hvad kan jeg gøre for, at folk forstår, at jeg faktisk mener det dybt alvorligt, når jeg taler om min stress? Skal jeg bare sige det ligeud, selvom de altid bare “køre det ned” og siger, at det ikke er vigtigt?

Burde jeg søge læge-, psykologisk- eller lignende hjælp, hvis jeg ikke kan få andre til at tale med mig om mit problem? Burde min lærer vide noget om det? Har du/I ellers nogle råd?

På forhånd tak.

Pige, 15 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år.

Jeg kan godt forstå, du er frustreret over, at ingen rigtigt ser ud til at forstå, hvordan du har det. Du har endda sagt det ret tydeligt. Alligevel bliver du ved at kæmpe - og det var godt, du ikke gav op, da du ikke fik svar på dit første brev. Jeg tænker at det er meget positivt, at du tager dine symptomer alvorligt - og det lyder som om, du har en stor viden om, hvordan stress kan påvirke en.

Det er godt, at du har talt med din familie og dine veninder om hvordan du har det, for jeg mener ligesom du, at stress ikke er noget man kan klare selv. Jeg synes, det er en rigtig god ide at tale med en lærer om, hvordan du har det. Du kan evt.vise det brev, du har skrevet hertil, da det så fint beskriver, hvordan du har det lige nu. Jeg tænker, at din plan om at tage det op til skolehjem-samtalen er rigtig god, så både dine forældre og din lærer kan høre, at det fylder meget for dig.

Du har også tænkt på at tale med en læge, og det kunne måske også være en god ide, da det er vigtigt at du får noget hjælp til at tackle det pres, du oplever er omkring dig. Sundhedsplejersken på skolen kan også være rar at tale med, hvis du kan få en tid hos hende.

Jeg vil give dig helt ret i, at det er alles ansvar, at du får noget hjælp og støtte. Jeg tænker, at du har brug for at holde nogle pauser i hverdagen, og for at nogen hjælper dig med at få indlagt disse pauser. Derudover vil det være rigtig godt med nogle små aktiviteter i hverdagen, som giver energi i stedet for at tage energi. Prøv måske at tænke over, om der er noget, du godt kan lide, som gør dig glad, og som ikke handler om lektier eller pligter? Måske kan dine forældre eller en anden voksen hjælpe dig med at lægge en plan for din uge, så der både bliver plads til lektier, pauser, søvn og små aktiviteter som giver energi.

Du er også meget velkommen til at ringe til Børnetelefonen på 116111 og tale mere om, hvordan du har det, og om hvad du kan gøre, for at få dine omgivelser til at give dig den støtte og hjælp, du har brug for.

Mange varme hilsner fra BørneTelefonen