Kære 13-årige dreng
Tusind tak for dit brev. Det lyder sørme ikke rart, når du fortæller, hvordan du har det med dine lærere.
Der er faktisk mange, der som dig oplever at være bange for at svare forkert på det, læreren spørger om. Når vi svarer hører andre jo, hvordan vi har forstået det. Det er derfor helt naturligt at blive usikker, når vi svarer, imens hele klassen er der.
Usikkerheden bliver ofte forstærket, hvis vi tror, der kun findes et rigtigt svar. Men for langt de fleste spørgsmål findes der mange svar. Derfor kan det ligefrem være lærerigt for andre at høre vores svar.
For læreren kan jeres svar være en måde at høre, hvordan I elever har forstået emnet. Når I markerer, at I gerne vil svare, viser I samtidig, at I er aktive i undervisningen. Det hjælper derfor læreren på flere måder at høre jeres svar, så læreren har mulighed for at kunne forklare det på anden vis, hvis I ikke har forstået det hele.
Når I holder ferie udenfor skolens ferie, forestiller jeg mig, at det er noget, jeres forældre skal spørge skolen om, I må. Det bør derfor være en dialog, som skolen skal have med jeres forældre, så I elever ikke føler, at I kommer i klemme.
Måske ved du det allerede, men skolen har faktisk pligt til at sørge for, at eleverne på skolen har det godt i skoletiden. For at skolen kan hjælpe jer bedst muligt, er det derfor vigtigt, I fortæller, hvordan det føles for jer. Når skolen roser til skole hjem samtalen, kan det være fordi, de alligevel ikke helt har forstået, hvordan du faktisk har det. Også selvom du måske synes, du har fortalt dem det.
Det kan være, du har en lærer, som lytter til dig. Hvis du har det, kan den lærer måske hjælpe dig, med at fortælle de andre lærere, hvordan du har det. Måske kan I tale om, hvordan lærerne kan hjælpe dig, så du kan få det bedre i skolen. Måske er du ikke den eneste i klassen, der har det sådan. Hvis I er flere, kan I måske fortælle det sammen til én af de lærere, I har tillid til?
Nu ved jeg, at du sikkert er hjemme fra skole på grund af Corona. Men måske det er en god mulighed for at skrive til en lærer, du godt kan lide, og så fortælle om det, der er svært med de andre lærere. Du kan fx skrive: “Jeg har det ikke godt med de andre lærere. Jeg synes ikke, de behandler mig godt. Jeg er blevet usikker og vil gerne snakke med dig om det.”
Hvad tænker du om at sige eller skrive det til en af de andre lærere?
Det kan også tit hjælpe at fortælle det til sine forældre eller andre voksne, som man føler tryghed og tillid til. Uanset hvad kan det være en stor hjælp for dem, du omgås at vide, hvordan du har det, så de bedre kan hjælpe dig. Samtidig kan det også tit hjælpe på vredesfølelsen, fordi det kommer ud, så det ikke længere er noget, som du går med selv.
Mon du allerede har talt med dine forældre om det? Du kan måske forsøge på det en dag efter aftensmad og sige: “Jeg har det virkelig dårligt med lærerne ovre i skolen. Jeg har det så dårligt, at jeg kan mærke, jeg er blevet meget usikker og har fået vredesproblemer.”
Så kan I få snakket om det, og dine forældre kan forsøge at støtte dig og spørge ind til, hvordan det går i skolen, når du skal derhen igen. Du og dine forældre kunne fx også holde et møde med dine lærere, eller måske der er en psykolog på skolen, I sammen kan kontakte, som kan hjælpe dig med at få det bedre og komme af med vredesproblemerne.
Hvis det er for svært at snakke om, kan du også vise dine forældre dit brev og mit svar til dig. Kunne det være en idé?
BørneTelefonen har noget, der hedder Børn hjælper Børn. Her er det børn og unge, der skriver og svarer hinanden. Der er en hel del, der skriver om deres skole. Jeg sender dig lige et link, hvis du har lyst til at kigge nærmere på det: Hvad er Børn Hjælper Børn?
Du er også altid mere end velkommen til at ringe, chatte eller sms til BørneTelefonen på 116111. Det er så sejt, at du fortæller, hvordan du har det. Det er nemlig en måde at vise, at der er noget, der bør være anderledes. Noget som andre vil kunne hjælpe dig med.
Vi ønsker dig alt det bedste herfra BørneTelefonen
