Mine skolelærere bliver sure når jeg ikke forstår

Kære Pige

Mange tak for dit brev. Jeg kan godt forstå at du er træt af dine læreres opførsel og mister lysten til at lære, når de opfører sig sådan, som du beskriver. Det er bare slet ikke sjovt at blive talt ned til.

Jeg synes, at det er flot af dig, at du har snakket med både dine forældre og din studievejleder om det. Det er ærgerligt, at du ikke føler, at de har lyttet ordentligt til dig. Der er mange måder at tage sådan nogle snakke på. Jeg kommer til at tænke på, hvordan jeres samtaler har været. Hvis I har snakket sammen imens, at du har været ked af det eller vred, kan det godt have haft en negativ påvirkning på samtalen. Måske kunne det hjælpe, hvis du aftalte et nyt møde med din studievejleder endnu engang. Så ville hun opdage, at du virkelig mener det, du siger. Inden mødet kan du for eksempel skrive nogle punkter ned, som du gerne vil snakke med hende om. Og komme med nogle helt klare eksempler på, hvordan du har oplever, at de behandler dig. 

Jeg synes, at det ville være en god ide, at tænke over hvilken tone du fremlægger punkterne med. Vil du lyde glad, bestemt, sur, irriteret, blød eller ked? Du kan stille og roligt og i en pæn tone fortælle hende, at du faktisk elsker at lære, og at du er ked af, at det er svært imellem dig og lærerne, fordi du mister lysten til at lære. Du kan også spørge hende, om hun har nogle gode råd til, hvad du kan stille op med dine lærere, eller om hun kan snakke med dem.

Du kan også overveje selv at konfrontere dine lærere og fortælle dem, at du rigtig gerne vil kunne følge med i deres timer, men at du har lidt vanskeligheder ved det faglige. Jeg er sikker på, at de vil blive imponeret over, at du som elev tager din skole så seriøst, at du konfronterer dem med det. De har måske nogle ekstra opgaver, som du kan sidde med derhjemme, som kan hjælpe. Hvis du synes, at det er alt for grænseoverskridende, kan du eventuelt sende dem en mail. Du kan også snakke med en af de andre lærere, som du har det godt med, og høre hvad han/hun synes, du kan gøre.

Du skriver, at du har depression og stress. Jeg får helt lyst til at spørge dig, om du mon har snakket med din læge omkring dette? Hvis du lider af en depression, vil du nemlig kunne få en lægeerklæring på, at du lider af en depression. Den kan du aflevere til din studievejleder. Så kan hun få en bedre forståelse af, hvad du kæmper med.

Jeg ved, at der generelt på landets gymnasier er forskellige linjer, som man kan vælge imellem. Det lyder som om, at du har valgt en matematisk eller naturvidenskabelig linje? Kunne det være en mulighed at overveje en ny linje med fag, som du føler dig stærkere i? Hvis ikke det er tilfældet, så er jeg sikker på, at du alligevel nok skal få kæmpet dig igennem - du lyder nemlig som en ret reflekteret pige, der kender sig selv godt og derfor kan spørge om hjælp. Og det er en stor styrke, når man skal gennemføre et studie. 

Jeg vil også foreslå, at du søger noget lektiehjælp. Måske er der en lektiecafe på dit gymnasie, eller også kan du snakke med dine forældre om, at du ønsker én, som kan hjælpe dig på vej med det faglige.

Jeg håber, at du får mod på at følge nogle af mine råd. Du har allerede taget kampen op selv i og med, at du både har snakket med dine forældre og din studievejleder og har skrevet til BørneTelefonen. Dette viser, at du er stærk og stædig – hold endelig fast i det. Jeg er sikker på, at du kan gøre det.

Kærlig hilsen BørneTelefonen