Den nye pige
Hejsa!
Jeg er en pige på 13 år som går i 7. Klasse. Jeg startede i min klasse lige efter sommerferien og det var ret svært for mig fordi jeg kommer fra en skole som jeg virkelig ikke havde det godt på.
Jeg virkede derfor meget introvertet og afvisende fordi jeg var bekymret for om folk ville være som de var på min gamle skole, så jeg føler mig stadig som ny i klassen, selvom jeg har gået der i snart et helt skole år.
Anyways, tilbage i november kom der en anden pige på prøve i klassen for at se om hun kunne lide den. (Vi kalder hende Luna.) Jeg prøvede at være venlig og starte en samtale med Luna fordi jeg som sagt godt ved hvordan det er at være ny i en klasse. (Jeg fandt ud af at hun hellere ikke gik på en særlig god skole) Det endte med at vi gik sammen rundt i frikvartererne, og blev okay venner.
Et par dage før nedlukningen i december startede Luna så i klassen og mig og Luna gik selvfølgelig sammen rundt i frikvartererne. Vi er vel okay venner, men når vi er sammen ender det altid med noget akavet stilhed før eller senere.
Under nedlukningen besøgte mig og Luna hinanden 2 gange hvor det også endte med akavet stilhed, ikke for at sige det ikke var hyggeligt men stadig. Nu hvor vores skole er delvis åbnet igen, har vi været i fysisk skole i lidt tid. Jeg ved godt at jeg lidt er endt med at blive Lunas eneste ven i klassen, især pga. Nedlukningen. Dog under nedlukningen og efterfølgende har jeg begyndt at åbne mere op, og jeg er begyndt at føle mig lidt mere som om jeg har en chance for at blive en del af klassens fællesskab.
Dog siden jeg er Lunas eneste ven ender jeg med at være sammen med hende, selvom jeg nogen gange føler at jeg hellere vil være sammen med nogle af de andre, så jeg kan komme mere ind i fællesskabet fordi det er meget vigtigt for mig siden jeg aldrig rigtig var med i fællesskabet på min gamle skole.
Dog får jeg rigtig dårlig samvittighed når jeg bliver lidt i klassen efter skole, i stedet for at følges til skole udgangen med Luna, eller lign. Situationer.
I bund og grund ved jeg bare ikke hvad jeg skal gøre, fordi jeg ved hvordan Luna har det med en ny klasse, så jeg vil gerne være der så hun har nogen. Men samtidig så tror jeg lidt det er størstedelen af hvorfor vi overhovedet er venner, og jeg vil gerne ind i fællesskabet nu hvor jeg har chancen.
Jeg ved godt at jeg bare kunne invitere Luna med når de andre går i frikvartererne, men så ved jeg det vil ende med at jeg får dårlig samvittighed over at hun ikke er med i samtalen og så ender jeg med at snakke med hende uden de andre, og så er vi hvor vi startede. (Ikke fordi de andre fra klassen ikke vil have Luna eller mig med, de har bare et meget tæt venskab, så det kan være svært at blive en del af.)
Luna begynder også spørge om hun kan være med til eks. Et Marvel Maraton som mig og en fra klassen(vi kalder hende Flora) har planlagt i noget tid nu. Jeg vil igen ikke sige nej fordi det virker hårdt, men samtidig er det en ting som jeg helst bare vil lave mig og Flora internt. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg kan gøre uden at afvise Lunas venskab, selvom jeg tror hun og jeg kunne blive bedre venner med nogle andre fra klassen end hinanden, men samtidig blive en rigtig del af klassen.
(Det skal måske også lige nævnes at de andre fra klassen, tror lidt at vi er blevet sådan bedste venner. Og at mig og Luna har meget forskellige personligheder i sidste ende og derfor tror jeg ikke at vi kunne blive så utroligt gode venner)
