Brev

Alder problem

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 16 år

Hvor er det dejligt, at du har lært en sød pige at kende! Det er en rigtig dejlig følelse at være forelsket, som jeg måske tror, du er?

En aldersforskel er meget almindelig, og det behøver slet ikke at betyde noget.

I dit brev taler du om “15 år”, som også er det, man kalder den seksuelle lavalder i Danmark. Det betyder med andre ord, at det kan være ulovligt for en ældre person, altså en person over 15 år, at have sex med en mindreårige. Loven er lavet for at beskytte unge, og ikke for at sige, at det er ulovligt at have en kæreste, der er lidt yngre end en selv, hvis man er enige om det.

I jeres tilfælde er aldersforskellen 2 år (måske mindre end 2 år alt efter, hvornår I har fødseldag) og derfor handler det nok mest om, hvorvidt I føler, I har noget til fælles – og det lyder det til, at I har. Så sagt med andre ord, kan I sagtens være kærester og fx kysse.

Det vigtigste er, at I begge føler jer parate og har lyst. Det er ofte noget, som man ved, når man har kendt hinanden lidt længere tid. For at være på den sikre side i forhold til den seksuelle lavalder, er det klogt at vente med sex – samleje til hun er fyldt 15 år, og I begge er klar til det. Så er der heller ingen, der kan anklage dig for noget.

På vores hjemmeside har vi samlet en masse forskelligt om “Kærlighed”. Hvis du er nysgerrig, kan du se lidt nærmere her.

Jeg håber, du kan bruge mit svar? Ellers er du altid velkommen til at kontakte os igen på 11611.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Sex og seksualitet

Når man er ung, kan man have mange tanker og spørgsmål om sex og seksualitet. Måske du ikke har haft sex, men er nysgerrig på, hvad det er og tænker måske: Hvordan er den første gang? Hvordan har man et samleje? Hvordan onanerer man? Hvad er orgasme?

Det kan også være, du slet ikke er klar til at have sex eller tænker over, hvordan man egentlig ved, om man er klar til det…

Hvis du har haft sex, kan du være, du har spørgsmål som: Hvordan taler man om sex med sin kæreste? Hvilken prævention skal jeg bruge? Hvordan ved jeg, om jeg har fået en sexsygdom? Hvorfor er jeg øm efter sex?

Det kan også være, du oplever at have tanker og oplevelser omkring din seksualitet. Er jeg til piger eller drenge? Eller er jeg måske biseksuel – og til begge køn?

Her kan du se forskellige film om sex, seksualitet og krop – blandt andet en film om hvordan man fortæller andre om sin seksualitet. Du kan også prøve en quiz om sex og seksualitet eller læse andre børns breve med svar fra andre børn og fra BørneTelefonen.

Quiz
Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat