Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Uperfekt

Hej,
Jeg er en pige på 18 år, og går på gymnasiet i 2.g. Jeg har længe gået og haft det skidt, men har ikke ville anerkende det, da jeg har følt en skyld over at have det som jeg har det. I hele 1.g havde jeg det ret godt – der var intet der. Det er som om, da jeg startede i 2.g, har jeg følt mig ekstremt ensom, hvor det med tiden til nu er blevet værre. Min bedste veninde fik en kæreste i slutningen af 1.g, og har ikke haft nær så meget tid til mig lige siden.

Der var en episode i efteråret 2019, hvor jeg var i et miniskænderi med min bedste veninde, hvilket selvfølgelig gjorde mig rigtig ked af det. Jeg fik blandt andet at vide, at jeg som veninde ikke havde været der nok for hende, da hun på dette tidspunkt selv kæmpede med nogle problemer, som jeg ikke havde fået så meget viden omkring.

Denne kommentar fra hende fik mig til at tvivle på mig selv, og om jeg nu var en god nok veninde. Jeg blev sur på mig selv, og min ensomhed var også meget svær på dette tidspunkt. Månederne til januar gik fint, udover at jeg blev ramt af stress lige inden juleferien – her havde jeg selv meget at se til, blandt andet en bunke afleveringer, min mentalitet og familie.

I hele januar måned blev jeg ramt af mere stress, og var meget tæt på, at falde ind i samme spiseforstyrrelse, som jeg havde for 5-6 år siden. Jeg spiste nærmest ikke i januar måned, og tabte mig også en del, dog gik det op for mig, at det nok ikke var en god ide at sulte mig selv, da jeg også skulle have energi nok til mine eksamener i slutningen af 2.g. Min spiseforstyrrelse (anoreksi) er stadig noget jeg kæmper med, og er noget jeg engang imellem falder tilbage i uden det når at blive ligeså ekstremt som for 5-6 år siden.

Det at sulte mig selv, ser jeg også lidt som en selvskade/straf. At jeg kan mærke smerten af ikke at have spist hele dagen ser jeg som en straf mod mig selv, fordi jeg netop ikke føler mig god nok.

Jeg er hele tiden bange for at gøre eller sige noget forkert, da det på en måde vil finde en vej tilbage til mig, og ramme mig med alverdens tanker. Jeg var i februar også i et skænderi med min lillesøster, som også mente, at jeg ikke var en særlig god storesøster. Dette gik mig virkelig hårdt på, da jeg går meget op i at være en god storesøster. Efter dette skænderi endte jeg igen med depressive tanker – selvmordstanker.

Jeg har haft selvmordstanker i et par år nu, men selvfølgelig er det noget jeg ikke ville gøre mig mere i. Jeg har haft tanker om andre selvskadningsmetoder, såsom cutting eller opkastning af mad for at dæmpe de mørke tanker jeg ofte har.

Min bedste veninde har for nylig slået op med sin kæreste. I den første uge under hendes kærestesorger, dedikerede jeg hendes en uge til hende, hvor jeg tilbragte så meget tid med hende som overhovedet muligt – jeg trøstede hende gang på gang, og kørte hende til allemulige steder for at hun skulle få det bedre… Dog følte jeg mig stadig ikke som en god nok veninde, fordi hun selvfølgelig blev ved med at være ked af det, hvilket er ret forståeligt efter at have gennemgået et break up.

Jeg er sikker på, at jeg ikke har fået nævnt alt, men jeg har gået med alt dette alene i snart et år nu, og har ikke turde snakke med nogen om det, hvilket et derfor jeg skriver dette brev.

Jeg håber på lidt hjælp.
Hilsen pigen på 18 år.

Pige, 18 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 18 år

Tak for dit meget ærlige brev. Det er godt, du har haft overskud til at skrive. Jeg vil prøve at give dig et svar, som jeg håber du kan bruge.

Jeg tænker, for mange der sulter sig eller straffer sig selv, handler det måske mere om at man forsøger at passe på sig selv. At have kontrol midt i alt det, der kan føles svært. Er det mon også sådan for dig? I princippet er dette en styrke. Du passer på dig selv, når tingene føles svære.

Min tanke er dog at det kun virker lige i nuet, og desværre ikke på længere sigt, derfor bliver det ikke en holdbar løsning. Fordi det der ligger bag, er stadig er i dit system, det er ikke blevet løst. Forstår du , hvad jeg mener med det?

Du skriver flere gange i dit brev, at du ikke føler dig god nok. Så jeg har fornemmelsen af, at det blandt andet handler om, hvordan du opfatter dig selv og din tro på dig selv. Jeg spekulere derfor på – hvad skal der mon til, for at du kan få den tro tilbage på dig selv igen? Hvad eller hvem ville kunne styrke dig i det? Hvornår er det, at du er gladest for dig selv? Hvad kendetegner disse øjeblikke?

Der er andre, der har haft / har det på samme måde som dig og som gerne vil hjælpe en pige som dig. De har erfaringen fra egen krop. Jeg tror du vil kunne hente støtte og hjælp hos dem, til at begynde at gøre noget andet end at sulte dig selv når livet gør ondt. Jeg vil virkelig anbefale Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. Deres hjemmeside er rigtig god og de har også anonym rådgivning både på sms og telefonisk. Du får lige linket http://www.lmsos.dk/

Måske kan du få taget hul på en snak fx med din mor. Hvis det er svært at vide hvor du skal starte, så start med at fortælle hvordan du har det i hverdagen. At skulle få nogen til at forstå sin situation, som man selv føler er lidt uoverskuelig, kan godt føles svær og måske endda også lidt uoverkommelig. Men kunne der mon være et lille budskab, som du gerne vil have hun forstod? Så start der…Hvad kunne være det vigtigste for dig?

Måske er der også andre end din mor, som du kunne have lyst til at snakke med?

Måske kan det være en ide, at skrive en dagbog – det fungerer for nogle.Det kan være en rigtig god måde, at komme ud med noget af det der fylder indeni. Jeg tænker om du ved siden af din dagbog kunne lave en lille taknemmelighedsdagbog, hvor du hver dag skriver 3-5 ting ned i dit liv du er taknemmelig for. Det er en simpel måde, at træne din hjerne til også at få øje på de ting i dit liv, der gør dig glad. Det kan være små ting som at du hørte en god sang i radioen, du grinede med en veninde eller at solen har skinnet i dag. Måske kræver det lidt i starten, men prøv at gøre det hver dag i 14 dage og se om du kan mærke en forskel.

Børnetelefonen og Chatten bruges af rigtig mange unge, og derfor håber jeg også meget, at du har lyst til at ringe ind til os, når du har læst mit brev. På telefonen kan du fx tale videre med en rådgiver om, hvordan du får taget hul på din egen indre rejse.

Du kan også ringe ind til os, hvis du er i en situation, hvor du oplever, at du har brug for at sulte dig. Så kan telefonen og en snak med en venlig rådgiver være en anden udvej. Jeg håber meget, at du har mod på at bruge os. Vi er her for det samme. Chatten finder du på vores hjemmeside og du kan ringe eller sms til 116 111.

Jeg kan se, at du gør alt for at være en god ven. Men som du selv antyder – så kan man jo trøste nok så meget! Breakup gør bare så ondt. Måske taler du for hårdt til dig selv: For uanset hvor meget ‘du er der for den anden’ – føles det måske aldrig helt nok for den, der har problemer.

Jeg ser, at du kæmper for at være ‘god nok’ som ven. Jeg tror, at mange unge der læser dette svar, ville elske at have dig som ven….

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat