Kære pige på 13 år, tak for dit brev, som du har kaldt "jeg gør selvskade, hjælp mig!"
Du vil gerne holde op med at kradse store sår på mave og hånd, men samtidig synes du ikke at du kan snakke med dine forældre om den slags ting. Som jeg forstår det, synes du, det er lidt pinligt? Nu er du nervøs for, om dine forældre får det at vide gennem din venindes mor, så du overvejer om du kan stoppe eller om du så bare alligevel skal sige det til dine forældre/lærer.
Det vil selvfølgelig være fint, hvis du kan stoppe med at skade dig selv, men det kan jeg ikke bare give et enkelt råd til, det tror jeg altså vil kræve en lidt mere uddybende samtale. Hvis du har brug for at tale anonymt med en rådgiver om, hvad du måske kan gøre for at stoppe, så vil jeg foreslå dig at lringe gratis til BørneTelefonen på 116 111.
Men jeg tror, at det under alle omstændigheder vil være til dit bedste, om du kan snakke med dine forældre om det. Og det vil nok være det bedste, om du selv kunne tage det op med dem - og ikke vente på, at din venindes mor eventuelt skulle sige det til dine forældre.
Når jeg tror det, så er det fordi, det meget ofte har stor betydning, at ens forældre ved, hvis man i en periode går og tumler med noget svært. Jeg kender jo ikke dine forældre, men ofte er det sådan at forældre bliver meget forskrækkede, men også meget villige til at hjælpe og støtte deres børn, når de opdager at de har skadet sig selv.
Jeg tror ikke, dine forældre vil opfatte det som pinligt eller flovt. Jeg gætter på, de sikkert gerne hjælpe dig til at stoppe kradseriet. Men de har brug for at vide, at du gør det for at de kan hjælpe dig.
Du nævner selv din lærer. Det kunne sikkert også være en god ide, hvis du til at begynde med snakkede med ham/hende om det, inden du så tog det op med dine forældre. Når du nævner den lærer, er det måske fordi, det er en voksen du kan stole på og som kender dig - og som kan hjælpe dig med at få talt med dine forældre om det..?
Mange hilsner BørneBrevkassen
BB
