Kære pige på 13 år,
Mange tak for dit brev, hvor du fortæller om flere svære ting i dit liv.
Du fortæller, at du hver dag smiler ud af til, men at du græder indeni og føler dig ensom. Jeg kommer til at tænke på, hvor længe du mon har haft det sådan, og hvorfor du mon har det sådan..?
Hænger det sammen med, at du fortæller, du både bliver kaldt grim og klam - Er det mon i skolen og eller i fritiden, det sker, og hvem kalder dig de ting..?
Du skriver også, at du isolerer dig, hader dig selv, og at du cutter - jeg bliver nysgerrig på, om der på et tidspunkt er sket noget i dit liv, der har fået dig til at isolere dig fra de andre..?
Når jeg læser dit brev, kan jeg godt forstå, at du beder om hjælp... Og jeg synes, at du både er sej og modig, at du skriver ind til BørneBrevkassen og beder om hjælp. Jeg vil gerne prøve at hjælpe dig!
De fleste børn og unge, der starter med at skære i sig selv, gør det, fordi de har en masse svære følelser og tanker indeni, som de har svært ved at få ud og tale om. Men ensomhed og isolation, som du beskriver kan også medvirke til, at man begynder at cutte.
Lige her og nu kan det føles som en lettelse at skære i sig selv, fordi smerten overskygger den smerte du har indeni, men i længden hjælper det ikke for de svære følelser og tanker er der stadig og kommer måske tilbage med endnu større styrke end før du cuttede.
Jeg tænker, at du skal finde noget, der hjælper bedre end det cuttingen gør ved dig. Det kan måske være svært at tro på at det kan lade sig gøre - men det kan det.
Det første skridt kunne være at finde en voksen, som kunne snakke med dig, og som kunne hjælpe dig med at få styr på nogen af de mange følelser og tanker du har indeni. Jeg vil tro at, jo mere styr på dine følelser og tanker du får, jo mindre får du lyst til at cutte.
Selvom det kan virke svært at tage det første skridt til sådan en snak, tænker jeg på, om du mon kender en voksen, som du føler dig tryg ved, og som du tænker vil lytte til dig og hjælpe dig..?
Det kan være dine forældre (?) eller måske en anden voksen i din familie. Det kan også være en lærer på din skole eller din læge. Tror du, at du kan finde en voksen at tale med..?
Jeg kommer til at tænke på, om dine forældre og lærere i skolen ved, at du føler dig ensom, og at du isolerer dig selv. Er det mon noget de er opmærksomme på, og som du måske har talt med dem om før..?
Hvis du synes det er svært at tale med én, der kender dig godt, kunne det måske i starten være en god idé bare at få sat ord på nogen af de svære følelser hos en voksen, der ikke kender dig. Du skal derfor vide, at du er meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og tale med en af vores dygtige rådgivere der.
En anden mulighed kunne være at kontakte Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade LMS. De har flere forskellige rådgivningstilbud, som du kan benytte dig af. Du kan læse mere om dem her>> her
Du er også velkommen til at skrive til BørneBrevkassen igen.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen
