Ikke råd til psykolog

Kære E

Hvor er det bare godt, at du skrev brevet og valgte at sende det ind. Når man har det som du beskriver, er det vigtigt at få hjælp, som du selv skriver. Det er ikke sikkert, at det koster noget at tale med en psykolog. Hvis du får talt med din læge, kan man sammen med lægen finde ud af, hvad der er bedst at gøre. Lægen kan henvise dig til psykolog og man kan også få samtaler med sin læge. Derfor er det nødvendigt at få snakket med lægen om, hvordan du går og har det.

Du har allerede sagt det til to af dine veninder. Det kan bare være så svært at fortælle om, hvordan man har det og nogle gange ville det være rart hvis en anden kunne sige det. Du skriver om den mulighed, at du viser det her brev til dine forældre. Det lyder som en rigtig god mulighed for at få det fortalt, så de ved at du har brug for deres hjælp. For nogen er det en hjælp at give brevet på et tidspunkt, hvor I også har tid til at tale sammen om det og andre gange er man nødt til at aflevere brevet og så må man tage sig tid til det. Hvad mon der skal til for, at du får afleveret brevet til dine forældre - vil det være bedst at give det til en af dem, først?

En mulighed er også, at du selv snakker eller skriver til din læge. Din læge kan tale med dig om, hvordan du har det og kan hjælpe dig med, hvordan du kan få hjælp. Måske vil det være rart for dig at tale med dine forældre om at tage kontakt til lægen og det kan være, at du gerne vil have en af dine forældre med?

Man kan blive så optaget af, hvad andre mon tænker om en og det kan ende med, at man bliver ret nervøs for at komme til at gøre noget forkert eller aldrig at føle sig god nok. Det kan gøre, at man hurtigt kommer til at føle, at man gør noget forkert selvom man egentlig ikke gør det. Man kan jo ikke vide, hvad andre tænker og mange er også mere kritiske overfor sig selv end overfor andre. Hvad tænker du mon om det? 

En mulighed kunne være, at du taler eller skriver på intra med, den lærer du er mest tryg ved. Din lærer vil også kunne hjælpe dig med, hvad der kan gøres i skolen. Det kan være, at det er rart for dig at have nogen i skolen, som ved hvordan du har det og som kan hjælpe dig i skolen. Hvilken lærer, synes du mon er bedst at tale med og hvornår vil du have mod på at tage kontakt til din lærer? Du kan måske sige eller skrive til din lærer, at du har noget vigtigt at tale med læreren om. Så kan I aftale, hvornår I kan tale sammen.

Det er et stærkt skridt på vejen, at du har skrevet herind og du har mod på at tale med andre om det. Jeg håber, at det her brev kan være en hjælp for dig.

Kærlige tanker fra