Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Har det stadig ikke godt

Kære bb.

Jeg er en pige på 13, og jeg har i 4-5 klasse blevet mobbet af min beste veninde ( går i 7. Nu)

i sommer ferien til 6. Klasse flyttede jeg skole, og fik en masse rigtig gode veninder.

Men siden jeg blev mobbet har jeg haft det svært. Jeg har slået mig selv og krassest mig selv hvis jeg syntes jeg gjorde noget forkert. Jeg lider også af tvangsoverspisning.

Min mor holder styr på alle mine penge så jeg ikke kan bruge dem på slik, og hun gemmer at slik vi har i huset, men når jeg er alene hjemme, leder jeg huset i gennem for at finde det, og så har vi sådan en lille boks med penge, som jeg tag nogle af når jeg skal ned i byen efter skole.

Min mor ved ikke jeg tager penge, og jeg er så bange for at hun finder ud af det. Hun har flere gange spurt om jeg kunne finde på at stjæle fra enten hende eller fra butikker. Jeg kunne aldrig finde på at stjæle fra butikker, men komme til at tage penge fra hende.

Jeg har fået at vide jeg har en depression. Jeg er altid alene, hvis jeg kan komme til det, og jeg bliver bare så træt når jeg er sammen med andre mennesker i længere tid.

Vær så sød at hjælpe mig.

Knus D

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære D på 13 år

Tak for dit brev til BørneBrevkassen. Jeg er rigtig glad for at du, selv om du for tiden ikke har det så godt, har haft overskud til at skrive herind - godt gået af dig. Hvor må det være svært for dig, når du går alene med de udfordringer, du beskriver for mig.  Jeg kan godt forstå dig, når du har svært ved at få det hele til at hænge sammen.

Jeg vil gerne starte med at fortælle dig, at de ”eftervirkninger” du beskriver, efter du er blevet mobbet, dem er du ikke alene om at opleve. Mennesker reagerer forskelligt, det er også varierende, hvor påvirket man bliver af forskellige oplevelser. Derfor er der også mange andre børn, der som dig i flere år bagefter kan være påvirkede at mobbeoplevelser. Jeg tænker på, om det er noget, lærerne på din nye skole ved noget om..? Måske vil det være godt, hvis de får at vide, hvordan du tidligere har haft det. Kan det måske være med til at give dig lidt tryghed og overskud, at dine lærere kan støtte dig igennem dagen…?

Hvis de ved, hvordan du har det, eksempelvis når du er sammen med mange mennesker, kan I måske sammen arbejde på, at du kan få nogle ”pusterum” efter sådanne samlinger i løbet af en skoledag.

Har du og din mor talt om, hvorfor det er nødvendigt for hende at gemme slikket for dig? Måske tænker hun, at det hjælper dig, når slikket er væk. Jeg kommer alligevel til at tænke på, at det også er vigtigt for jer at tale om, hvorfor det mon er nødvendigt at gemme det. Måske er det en ide for dig og din mor at tale med jeres læge om, hvordan du har det. Kender han/hun allerede til din depression, eller hvem er det, du har fået den diagnose stillet af..? Er det noget, du får hjælp til at takle? Ellers er det noget, I kan tale med jeres læge om.

Selv om din mor gerne vil hjælpe dig, ved at hun gemmer slikket og passer på dine penge, vil jeg foreslå jer begge to måske at se på en hjemmeside, der hedder

www.lmsspiseforstyrrelser.dk.

 I kan muligvis begge to derinde finde gode råd til, hvordan du bedst muligt kan komme videre fremad. For din mor er der en side derinde, hvor hun som forældre kan få nogle gode voksenråd. For dig er der eksempelvis en brevkasse med rådgivning ligesom her, hvad tænker du om den ide?

Du er også meget velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116 111 eller måske prøve at skrive med en rådgiver over BørneChatten her på siden. 

Mange kærlige hilsner

BørneBrevkassen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat