Kære pige på 17 år
Tak for dit modige og ærlige brev. Hvor er det godt, du mærker efter og beder om hjælp, når du kan mærke, at du får trang til at sulte eller skade dig selv.
Det er dejligt, at du har en sød kæreste, og jeg kan fornemme på dit brev, at han betyder rigtig meget for dig. Det er meget omsorgsfuldt af dig, at du ikke ønsker at såre ham ved at skade dig selv, og det kan jeg godt forstå, du ikke har lyst til. Men stadig dukker trangen op ind imellem, når I bliver uvenner, og så kan jeg godt se, det bliver svært for dig.
Du beskriver selv en sammenhæng mellem trangen til at skære / sulte og at være uvenner med din kæreste. Jeg synes, det er godt set af dig, at du kan mærke, hvilke situationer, der kan "tricke" den trang. Og jeg tænker, at det giver mening, når din kæreste er så vigtig for dig - så bliver du måske presset og usikker, når I er uvenner... Men det er ikke rart at have det sådan, og det tænker jeg måske, du skal have lidt hjælp til at undgå.
Vi bliver alle sammen kede af det, usikre og pressede, når vi har konflikter med dem, vi holder af. Og jo større betydning personen har, jo større kan usikkerheden blive, og jo mere ondt kan det gøre. Der kan være mange forskellige måder at tackle de følelser, der kommer, når man føler sig afvist af nogen, man holder af. Du har tidligere haft skåret i dig selv, og derfor kan det være nærliggende for dig at få den trang igen - også selv om du er kommet over det.
Men hvordan fik du egentlig stoppet din spiseforstyrrelse tidligere? Fik du mon hjælp til det - og hvis du gjorde, hvem hjalp dig så? Måske kunne du finde noget af det samme frem igen nu? Jeg ved, at hvis man tidligere har haft en spiseforstyrrelse eller har skadet sig selv, så kan man godt få brug for at vende tilbage til hjælpen / behandlingen igen på senere tidspunkter, fordi de måder at reagere på, som man havde dengang, godt kan titte frem engang imellem, hvis man bliver presset af den ene eller anden årsag.
Jeg vil lige nævne Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade for dig, for jeg ved, de har hjulpet mange ud af spiseforstyrrelser, og fordi de også har opfølgende behandling, f.eks. støttegrupper. Måske har du lyst til at kigge på deres hjemmeside: www.lmsnyt.dk?
Måske vil det være rigtig godt for dig at få noget kærlig støtte fra familie eller veninder omkring dig, når du er ked af det over et skænderi med din kæreste... Er der nogen, du kan græde ud hos? Nogen du kan være ærlig og sårbar overfor? For det kan virkelig være en stor lettelse at lufte lidt ud for sine tanker til nogen, der lytter og støtter.
Og måske kan du prøve at øve dig i at være kærlig og støttende overfor dig selv også..? Det ved jeg godt kan være en udfordring, når man har haft det som du har, men måske fik du allerede dengang nogle redskaber til at dulme din tristhed med andet end sult og kniv? Hvad kan aflede dine tanker og spore dig tilbage til en tilstand, hvor du er tryg, rolig og varm? Prøv at tænke lidt over det, mens du går en tur... Hvad får dig til at falde til ro (ud over din kæreste)? Hvad kan du gøre for dig selv, som er rart? Er det at lytte til musik, tegne doodles, skrive digte, gå en tur, ringe til en veninde eller sætte dig ned til køkkenbordet og bare være til stede i familien? Det er meget forskelligt fra person til person, så jeg har nævnt en masse forskellige forslag...
Hvis du kan finde nogle bestemte ting, der kan gøre dig tryg på en måde, hvor du ikke sulter eller skader dig selv, så tror jeg, du vil kunne bruge det, når du bliver ked af det over kæresten - og i det hele taget i alle de situationer, hvor du føler dig presset.
Måske kan du prøve at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller sende en SMS til nummeret og snakke lidt med en rådgiver. Det kan også muntre op, og rådgiverne er rigtig gode til at lytte, støtte og hjælpe.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen
