Depression

Hej Brevkasse,

Jeg er en pige på 19 år som de sidste par måneder har haft det svært.

Normal er jeg en meget social, stærk, glad og selvsikker pige. men mit humør, tanker og handlinger er virkelig blevet negative på det sidste. Jeg er usikker på om jeg overdriver, eller om jeg reelt set har et problem (evt. en depression). Jeg er usikker på om jeg blot har dårlige dage som alle andre, eller om dette er noget mere alvorligt.

Ønsker ikke at kontakte læge, eller snakke med andre om det, hvis ikke det er alvorligt. Håber i kan hjælpe mig med at finde ud af om det er normalt eller ej. Jeg har de sidste to måneder oplevet følgende:

Jeg har ikke modet eller lysten til at være social (har takket nej til fester, og jeg har lavet dårlig undskyldinger for ikke at være sammen med mine ellers gode veninder og min kæreste).

Ydermere har jeg svært ved at finde rundt i byen som jeg har boet hele mit liv. Har oplevet ikke at kunne finde hen til apoteket, tandlægen og banken.

Da jeg var mindre havde jeg til tider tvangstanker, de er nu begyndt at komme op igen. Jeg laver nu dagligt handlinger grundet mine tvangstanker. (søger for at alle skuffer er lukket, at stikkontakterne er slukker osv.)

Jeg oplever også at jeg ofte er restløs og har sjældent appetit. Jeg har også fået rigtigt svært ved at tage beslutninger. Jeg kan hverken finde ud af at tage lette eller svære beslutninger mere.

Jeg kan til tider være så inderlig sur på mig selv over at mit liv går ud på at gå i skole (STX) og lære om græske søjler, for derefter at komme hjem og få at vide af min mor, at jeg ikke bør spise min bors chokolade. Jeg er så sur på mig selv over, at jeg har sat mig selv i sådan et trælst liv, med så få udfordringer og så lidt mening. Dette har ledt til at jeg har skåret i mig selv et par gange.

For blot et halvt år siden gik jeg meget op i politik, og var politisk aktiv i et ungdomsparti. Jeg elskede det. Nu kunne jeg næsten ikke være mere ligeglad med politik eller min foreningen. Jeg har endda fratrådt formandsposten for en lokalforening, og kommer ikke mere til møderne.

Jeg er også begyndt at være ligeglad med rigtig rigtig meget (fx var jeg yderst ligeglad med terminsprøven i matematik som vi havde for to uger siden). og det er ellers en ret afgørende prøve.

Næsten hver dag for mig, er en dårlig dag. En dag som jeg ikke har mod på. Selvom jeg har en dejlig familie og gode venner bliver jeg ofte sur på dem, eller opfører mig trælst overfor dem, hvilket jeg inderst inde ikke ønsker, men det er svært for mig at have overblik og overskud.

Er dette normalt, eller bør jeg søge hjælp?

Tak

L