Brev

Depression

Hej Brevkasse,

Jeg er en pige på 19 år som de sidste par måneder har haft det svært.

Normal er jeg en meget social, stærk, glad og selvsikker pige. men mit humør, tanker og handlinger er virkelig blevet negative på det sidste. Jeg er usikker på om jeg overdriver, eller om jeg reelt set har et problem (evt. en depression). Jeg er usikker på om jeg blot har dårlige dage som alle andre, eller om dette er noget mere alvorligt.

Ønsker ikke at kontakte læge, eller snakke med andre om det, hvis ikke det er alvorligt. Håber i kan hjælpe mig med at finde ud af om det er normalt eller ej. Jeg har de sidste to måneder oplevet følgende:

Jeg har ikke modet eller lysten til at være social (har takket nej til fester, og jeg har lavet dårlig undskyldinger for ikke at være sammen med mine ellers gode veninder og min kæreste).

Ydermere har jeg svært ved at finde rundt i byen som jeg har boet hele mit liv. Har oplevet ikke at kunne finde hen til apoteket, tandlægen og banken.

Da jeg var mindre havde jeg til tider tvangstanker, de er nu begyndt at komme op igen. Jeg laver nu dagligt handlinger grundet mine tvangstanker. (søger for at alle skuffer er lukket, at stikkontakterne er slukker osv.)

Jeg oplever også at jeg ofte er restløs og har sjældent appetit. Jeg har også fået rigtigt svært ved at tage beslutninger. Jeg kan hverken finde ud af at tage lette eller svære beslutninger mere.

Jeg kan til tider være så inderlig sur på mig selv over at mit liv går ud på at gå i skole (STX) og lære om græske søjler, for derefter at komme hjem og få at vide af min mor, at jeg ikke bør spise min bors chokolade. Jeg er så sur på mig selv over, at jeg har sat mig selv i sådan et trælst liv, med så få udfordringer og så lidt mening. Dette har ledt til at jeg har skåret i mig selv et par gange.

For blot et halvt år siden gik jeg meget op i politik, og var politisk aktiv i et ungdomsparti. Jeg elskede det. Nu kunne jeg næsten ikke være mere ligeglad med politik eller min foreningen. Jeg har endda fratrådt formandsposten for en lokalforening, og kommer ikke mere til møderne.

Jeg er også begyndt at være ligeglad med rigtig rigtig meget (fx var jeg yderst ligeglad med terminsprøven i matematik som vi havde for to uger siden). og det er ellers en ret afgørende prøve.

Næsten hver dag for mig, er en dårlig dag. En dag som jeg ikke har mod på. Selvom jeg har en dejlig familie og gode venner bliver jeg ofte sur på dem, eller opfører mig trælst overfor dem, hvilket jeg inderst inde ikke ønsker, men det er svært for mig at have overblik og overskud.

Er dette normalt, eller bør jeg søge hjælp?

Tak

L

Pige, 19 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 19 år.

Det er svært at vurdere, hvor alvorlige dine vanskeligheder er. Men at der er noget, som skaber vanskeligheder, kan der ikke være tvivl om.

Du beskriver dine tanker, omkring de forandringer du mærker meget skarpt og analyserende, synes jeg.

Jeg tænker, at hele forløbet omkring følelsen af meningsløshed i forhold til skole, ikke er så foruroligende. Jeg tror, at rigtig mange i et gymnasieforløb får tanker om, at det hele er latterligt og uden mening.  Og følelsen af meningsløshed afføder også følelsen af ligegladhed.

Men det, at du ind imellem skærer i dig selv, at du mister koncentrationen og stedssansen, at du trækker dig fra dit ellers meget sociale liv, at du mister appetitten, at du får tvangstanker, er alt sammen og hver for sig  gode grunde til, at du skal søge hjælp. Lige nu lyder det, som om du kan håndtere det, men jeg tænker, at det hurtigt kan tage styringen over dit liv.  Så det er vigtigt, at du søger hjælp, inden det sker.

Du skriver, at du har en dejlig familie og gode venner. De har nok været vant til, at du er stærk og bare klarer alting. Du lyder som en pige, der plejer at tage styringen og vide, hvad du vil. Derfor er du nok nødt til at 'råbe dem op' - din familie og venner - så de opdager, hvad du går og slås med i øjeblikket. Du må have sat dig ned sammen med nogen af dem og fortalt dem, at du har brug for støtte, så du kan komme ud af vanskelighederne. Måske skal du snakke med en studievejleder? Måske skal du til læge? Din læge kan tale med dig og også undersøge om der er fysiske ting, der spiller ind. Det kan være et alment lægetjek, hvor du også får tjekket blodtryk, måske får taget blodprøver for infektion, vitaminer, søvn og med snak om, hvad lægen kan hjælpe med.  Måske skal du have en henvisning til en psykolog? Måske noget helt andet. Men du skal snakke med andre om det, og du skal have hjælp til at vurdere, hvor du skal søge hjælpen.

Du skriver, at du kun vil søge hjælp, hvis det virkelig er alvorligt. Spørgsmålet er, om du mon selv er i stand til at vurdere, hvor alvorligt det er lige nu? Og spørgsmålet er også, hvorfor det skal være meget alvorligt, før du vil søge hjælp.? Alle har brug for hjælp ind imellem. Og selvom du plejer at være en social, stærk, glad og engageret pige, så kan dårlige tanker og tristhed også ramme dig.

Jeg synes som sagt, at du har beskrevet din situation meget præcist og klarsynet. Nu skal du tage det næste store skridt og søge hjælp, så du kan genvinde humøret og glæden ved alting. Jeg ønsker dig alt godt på den tur.

Kærlige hilsner fra BørneTelefonen.

Få flere gode råd om Sygdom i familien

Har du en mor eller far, der er alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være rigtig hårdt og man kan få mange bekymringer for fremtiden. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene med sin frygt, men at man får talt med nogen om den.

Sygdom i familien kan både være fysisk og psykisk. Lige meget hvad, kan det gøre hverdagen svær. Fx kan det være at din mor eller far, ikke kan de samme ting længere og måske sygdommen sætter tanker i gang hos dig som: Bliver min mor rask igen? Hvordan fortæller jeg mine venner om min fars sygdom? Hvem kan jeg tale med mine tanker om?

Her på siden kan du få gode råd, du kan læse andre børns breve og BørneTelefonens svar, få hjælp til at bygge et brev eller prøve følelses-guiden.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Hør andre børns Historier

På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat