Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Cutting

Hej…
Jeg er en pige på 13 som for et års tid siden cuttede fordi jeg havde det rigtig dårligt derhjemme og det var ligesom den eneste måde at få smerten ud når man ikke kan lide at snakke med folk om det. Jeg har stadig arene og vil helt gerne have dem dækket, men det er jo svært fordi tanken om dengang er ikke rar og arene minder mig om det og jaa, hjælp!

Hvordan kan jeg dække dem så jeg ikke får et tilbagefald?
-Pigen der nu er bange for alt der kan få en til at bløde på armen.. ;-(

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år,

Tak for dit brev. Først vil jeg sige til dig, det er flot, du har haft mod og overskud til at skrive til BørneBrevkassen. Jeg kan godt læse, at det er svært for dig at se på dine ar, fordi det minder dig om en smerte, der engang var.

Det er helt naturligt at føle, som du gør. Din krop får det dårligt af at blive mindet om, hvordan du engang troede, du kom ud af dine problemer. Flot at du beder om hjælp, inden du skærer igen. Det er super flot, du tør mærke efter, at det måske kan finde på at komme igen, hvis ikke du får hjælp.

Du spørger, hvordan du kan få dine ar væk. Det ved jeg ikke, om du kan. Det skal du nok snakke med din læge om... Men måske kan du skjule arene fx. ved at bruge lidt foundation (dækcreme) der kan købes i større supermarkeder, Matas og mange andre steder.

Jeg tænker, at det nok er vigtigt, du få hjælp til at acceptere, du engang har haft det svært, og det har efterladt nogle ar, som du skal øve dig i at leve med. Vi har alle sammen en livshistorie, hvor noget har været svært i livet. I dit tilfælde har du fået nogle fysiske ar. Andre kan have indre ar på sjælen. Jeg ved godt, at dem kan man ikke se, så de kan bedre gemme sig.

Jeg tænker, at du skal snakke med dine forældre eller en anden, som du har tillid til. En som sammen med dig kan hjælpe dig med at gå til læge og spørge om arene kan gå væk, og en der kan hjælpe dig med at få den rigtige hjælp, når du bliver ramt af de tanker, der gør dig ked af det. Du har haft så meget mod og skrevet til os, så jeg håber, du kan finde lidt mere mod, så du får den hjælp, du fortjener.

Du kan altid ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke og lytte til dig.

Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat