Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Cutting

Hej børnetelefonen.

Jeg er en 13 årig pige der nok har et meget godt liv, indtil for nylig.. Jeg er nemlig begyndt at cutte, det er ikke noget jeg har gjordt før og jeg ved det er forkert.. Jeg prøver og finde ud af hvorfor jeg cutter, men jeg ved det simpelhent ikke..

Jeg er ligesom alle andre piger på 13, går i skole, har et par venner og nok den folk sådan på en måde synes er populær hvis man kan kalde det det. Jeg ved at man skal være glad for livet og nyde det og alt det der, det synes jeg også..

Mit sind har på en måde 2 sider.. Den ene siger det er fucking dumt og vil have mig til fornuft og siger at jeg vil fortryde det.. Mens den anden siger; Gør det! Jeg ved du gerne vil og har brug for det.. For lidt siden begyndte jeg at trække mig lidt tilbage fra venskabet med pigerne, jeg synes de var for voksene og for “teenage” agtige og meget perverse.

Så jeg begyndte at være meget mere sammen med min bf V. Hun har nemlig altid haft lidt problemer med sin klasse da hun er lidt buttet, så folk kalder hende fed. Jeg synes ikke det er iorden så jeg hjalp hende og vi snakkede og SMS’ede en del. Jeg sad en dag på internettet og søgte lidt rundt på forreskellige ting, og lige pludselig faldt jeg for ét ord, nemlig ‘Emo’. Jeg synes det var så lig mig og V. da jeg havde søgt lidt på det. Så mig og V. besluttede os for at blive emo’er. Det gik ikke så godt, så vi droppede det. Men ikke helt, for vi havde stadig en trang til at gemme os i skyggerne..

Så skrev V. for lidt siden at hun havde skåret sig på en saks.. Med vilje! Jeg blev helt bekymret og hun sagde bare at hun havde det dårligt over sig selv og ville dø.. Jeg sagde jeg havde det på samme måde og tog min lineal (som er knækket så den er rigtig skarp..) og lavede et par lange snit i underarmen.. Jeg mærkede straks en dejlig følelse som bestod af smerte blandet med en underlig let og afslappende følelse.. Så vi begyndte så at cutte..

Jeg har læst en masse om cuttere og blev så meget urolig og ville stoppe med det samme! Men sagen er at jeg ikke kan! Hjælp please! Hvordan stopper man? og må jeg spørge om i ved eller kan gætte hvorfor jeg i alverden overhovedet begyndte?!

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år, tak for dit brev med titlen "Cutting".

Du skriver sidst i dit brev, at du gerne vil stoppe med cutting, men at du ikke kan - men også gerne vil finde ud af, hvorfor du begyndte på det. Hvor er det bare stærkt af dig, at du har skrevet så ærligt om det her til BørneBrevkassen.

Du skriver, at du selv synes, at du i det store og hele har et godt liv. Men du er begyndt at synes, at pigerne i din klasse opfører sig på en måde, der er forskellig fra, hvad du synes, og du begyndte at have mere kontakt med din veninde V. Og på et tidspunkt besluttede I jer for at blive emo'er, men det gik ikke så godt med det.

Efter at V. havde skåret sig på en saks, prøvede du også at ridse dig med en lineal - og så begyndte I at cutte. Når du har læst meget om cuttere, ved du sikkert også, at cutting oftest drejer sig om at påføre sig en fysisk smerte for på denne måde at slippe for at se forskellige problemer i øjnene?

Når I/du følte jer tiltrukket af "emo" (der dækker over både musik, tøjstil og en bestemt dyster sindsstemning) kan det meget vel hænge sammen med jeres oplevelse af at være anderledes end andre - men hverken emo eller cutting synes at kunne løse jeres problemer.

Jeg tror, det vil være godt for dig at få snakket om dine tanker / følelser med en eller nogle voksne. Har du talt med dine forældre om det? Hvis du synes, det er svært at tale med dem om sådan noget, har du så andre voksne, du kan snakke med, f.eks. en lærer eller skolesundhedsplejersken?

Hvis det kan være svært for dig at komme i gang med sådan en snak, kunne du ringe til BørneTelefonen på 116 111 og vende din situation med en rådgiver og på den måde få nogle ideer til, hvordan du kan komme videre.

Mange hilsener

BørneBrevkassen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat