Kære pige på 13 år
Tak for dit brev. Du er god til at beskrive, hvordan du oplever situationen og at du er bange for, hvad andre vil gøre, hvis de finder ud af, at du skærer i dig selv. Det er godt at kunne mærke efter, hvad ting gør ved en. Det er sejt, at du skriver herind om det.
Mit brev er måske en smule langt, men jeg forsøger at stille dig nogle spørgsmål om det hele og komme med forslag til, hvordan din situation kan blive anderledes. Jeg håber, at jeg på den måde kan svare på det, som du håber på at få hjælp til.
Du skriver, at der var en som så dine arme, da I havde historie. Hvem var det? Din veninde måske? Du skriver, at du er bange for, at hun skal hive dig ud eller at hun fortæller det til dine to klasselærere. Hvad tænker du, at der kan ske, hvis hun hiver dig ud? Jeg tænker, at hun reagerede som hun gjorde, fordi hun interesserer sig for, hvordan du har det. Hvad tænker du? Du skriver, at dine lærere er mega søde. Hvad gør, at du er bange for, at hun fortæller det til dem? Hvad kunne der ske, hvis de fandt ud af det? Jeg stiller alle de her spørgsmål for at komme nærmere, hvad det er, som du frygter ved det. Nogen kan være bange for, at de andre vil ændre deres opfattelse af en. Hvad er det du tænker på? Det kan godt være hårdt at gå med selv og vi kan alle have brug for nogen at tale med og hjælp fra. Du skriver, at du på den ene side ikke vil have, at andre skal vide, at du skærer i dig selv. På den anden side skriver du, at du ikke ved, hvad du skal gøre lige nu. Måske ville det være en lettelse og rart at få talt med andre om det? Det kunne måske være en mulighed selv at sige til dine to søde lærere, at der er noget vigtigt, som du gerne vil tale med dem om?
Du skriver, at du har det dårligt med dig selv. På hvilken måde føler du det? Hvornår begyndte du at skære i dig selv og hvad føler du, at det giver dig i situationen? Nogen kan føle det som en situation, hvor de har kontrol over deres følelser og på en måde kan komme lidt væk fra, hvordan de ellers har det. Hvordan er det for dig? Jeg har talt med andre, som føler en lettelse lige når det sker, men efter noget tid har de det som de havde det inden det skete. Måske kunne det derfor være godt at få hjælp til, at det kan blive anderledes. Jeg ved godt, at det måske kan virke let for mig bare at skrive. Men måske kunne det faktisk være meget rart. Hvad tænker du om det?
Du skriver, at du har en veninde, som tidligere har skåret i sig selv, men ikke gør det mere. Måske kunne det være rart at tale med hende om, hvad der har gjort, at hun stoppede? Hvordan ville det være for dig og hvornår kunne du tale med hende om det?
Jeg ved ikke, om du har hørt om det. Men der er en side, som handler om selvskade. Det her link er til deres hjemmeside:
http://www.lmsselvskade.dk/
. Her står der både noget om, hvordan andre oplever det og hvordan man kan få hjælp. Hvis du trykker på det her link kommer man ind på siden, som omhandler, hvordan man kan få hjælp
http://www.lmsselvskade.dk/saadan-faar-du-hjaelp/
. Det kan måske være rart at læse lidt om det og høre om, hvordan andre har oplevet det.
Du nævner ikke dine forældre i brevet. For nogen kan det være rart at have nogle som man kan tale med og komme ud med alle ens tanker til og som støtter en. Måske kunne dine forældre være en støtte for dig? Nogle kan have svært ved at sige det til andre, fordi de er bange for, hvordan deres reaktion bliver. Jeg ved ikke, om du har tænkt over det? Måske er du bange for, at de vil ændre deres opfattelse af dig eller at de vil blive kede af det eller måske du har tænkt noget helt andet? Jeg ved ikke, hvordan dine forældre vil reagere. Men jeg tænker, at de kan være med til at hjælpe dig med det, som du finder svært. En mulighed kunne for eksempel være at vise dem det her brev. Så kan de se, hvordan du har det og at du er bange for, at andre vil finde ud af det. Hvordan ville det være for dig? Jeg tænker også, at en mulighed kunne være, at du og dine forældre gik ind på hjemmesiden som jeg skrev tidligere sammen. Så kan I kigge på det og det vil måske være en måde, hvor I kan tale sammen om det på og i fællesskab finde ud af, hvad der nu kan gøres.
Det er så flot, at du har skrevet herind. Jeg håber, at det her brev kan hjælpe dig med, hvad der kan gøres. Det kan nemlig godt blive anderledes. Du er meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111.
Mange kærlige hilsner fra BørneTelefonen
